Advarsel! Man får lyst til at tage stoffer og piller samt drikke store mængder alkohol og tage til Las Vegas efter at have læst gonzo-journalisten Hunter S. Thompsons ”Frygt og lede i Las Vegas” fra 1971. Et helt eminent værk, der bør være en fast del af pensumet på enhver ordentlig journalistuddannelse.

Vi følger Thompson, der under dæknavn og i selskab med sin 120 kilo tunge advokat fra Samoa tager på reportagetur til Las Vegas i en åben flyder med bagagerummet fyldt med stoffer, piller og meget andet bevidsthedsudvidende materiale.

Hvad der sker undervejs til Las Vegas og ikke mindst i Las Vegas vil jeg ikke afsløre, da det næsten er ubeskriveligt. Det er dog også ubeskriveligt morsomt og til tider helt gak-gak. Ikke mindst når samoaneren er midt i et syretrip.

Det vil uden tvivl ikke være sundt at være journalist på den måde Hunter S. Thompson er det i ”Frygt og lede i Las Vegas”. Men den gonzo-journalistiske arbejdsmetode, som Thompson er standens ypperste til at praktisere, kan man som journalist lære noget af. At lade sig selv være en del af historien.

Alle andre kan lade sig underholde af denne moderne klassiker, hvis sidestykke bliver svært at finde.

Hunter S. Thompson: Frygt og lede i Las Vegas. Gyldendal. 264 sider.