// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Margaret Lindhardt: En julekalender, 24 nedslag på Decembervej
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer

Margaret Lindhardt: En julekalender, 24 nedslag på Decembervej

Skrevet af den 19. november 2019 – 06:19Ingen kommentarer

Margaret Lindhardt er tidligere vært på Giro 413, og hun har lavet en julekalender med små anekdoter til de 24 dage i december. Bogen henvender sig til dem, der kender stemmen, og for dem vil stemmen på skrift formentlig være genkendelig og give en hyggelig stund. Den yngre generation vil ikke finde bogen interessant.

Bogens bagsidetekst lover en fortælling om forventninger i julemåneden, at skabe eftertænksomhed og fortælle om modsætningerne, som vi ofte møder i december: dem, der sidder alene; dem, der ikke kan give børnene den jul, de ønsker osv. På det plan fungerer bogen fint. Margaret Lindhardt fortæller om sin opvækst i en lejlighed i København i 60’erne, udviklingen i samfundet siden dengang og til nu.

Det er en personlig fortælling, så bogen skal læses for at få Margaret Lindhardts erindringer. Indholdet kan være rigtig fint, men formatet “julekalender” lover en del, synes jeg. Ofte forbindes det med at være generelle historier til hver af de 24 dage, der leder hen og tælles ned til juleaften, eller en form for føljeton. At give lidt indsigt, måske et par pointer til at reflektere over julens budskab. Det forsøges også, blandt andet med indledning af hvert kapitel med en salme. Men alligevel fungerer det ikke helt, synes jeg, for det vil ikke rigtig give mening at læse et afsnit hver dag. Ej heller har hvert afsnit referencer til julen. Jeg ville hellere læse om hendes liv i en biografi uden disse stop.

En julekalender –  24 nedslag på Decembervej, Margaret Lindhardt, Eksistensen. 128 sider. Udgivet 15. oktober 2019.