For nogen er de store litterære klassikere noget man kun læser én måned om året. Resten af året dedikeres til nyudgivne kogebøger, børnebøger og femikrimier. For andre – inklusiv undertegnede – indgår koge- og børnebøger ikke i repertoiret. Det gør klassikere derimod året rundt. Klassiske værker og de største klassiske forfattere. I det 20. århundrede var britiske Graham Greene en af de allerstørste og “Istanbul-ekspressen” fra 1932 et af Greenes største værker.

Omdrejningspunktet for fortællingen er ekspresstoget fra Ostende i Belgien til Istanbul i Tyrkiet og togets rejse ned gennem 1930’ernes Europa. Toget danner ramme for at en række skæbners veje krydses i det, der en genial kombination af komedie, krimi og politisk thriller. Virkelig eminente personbeskrivelser, dialoger og handling. Alt sammen leveret med et glimt i øjet og alligevel et skær af alvor.

Når man læser bogen her 87 år efter sin udgivelse, så kan man ikke undgå at hæfte sig ved de øvrige karakterers spydige bemærkninger og tanker om den jødiske hovedperson. Men sådan var den almene holdning til jøderne i starten af 1930’erne. Og derfor kommer det selvfølgelig til udtryk i en bog, der ikke bare foregår i 1930’ernes Europa, men også er skrevet dengang.

Graham Greenes bøger er gode eksempler på at man ikke nødvendigvis behøver at skrive langt for at skrive godt eller genialt. Ligesom flere af hans tids andre forfattere, så formår Greene at komprimere sin fortælling gennem skarpe og præcise beskrivelser og dialoger. Ikke så mange dikkedarer og beskrivelser, der skal sætte scenen. Mere lige på, når han i overordnede træk har beskrevet rammerne. Præcis hvordan kupeen, spisevognen eller perronen ser ud, må man selv tænke sig til. Det centrale her er handlingen, tankerne og dialogen mellem de medvirkende.

Graham Greene: Istanbul-Ekspressen. Klim, 1968. 216 sider.