Vidste du, at der ligger meget mere i at gå på restaurant end blot at spise et godt måltid mad? Okay, jeg tænker, det er individuelt og i den grad afhængig af den restaurant, du vælger at besøge. Eksempelvis forestiller jeg mig, at hvis du er velhavende og ikke er god til at lave mad, så vælger du ofte at spise ude – netop for madens skyld. Mens andre besøger restauranter som McDonalds eller halvdårlige pizzeriaer eller mellemøstlige buffetmenuer til 99 kroner, simpelthen fordi det er det, budgettet tillader. Der forventer vi nok heller ikke noget, der minder om kvalitet. Det handler om at få noget at spise – og i heldigste fald at blive mæt.

Men oplevelsen. Oplevelsen at gå på restaurant og at spise ude har så mange yderligere lag, du kan dyrke og nyde. Og det har Christoph Ribbat skrevet en yderst interessant bog om. Nej, du behøver ikke være halvsnobbet eller særlig madkender for at kunne nyde denne bog. Kernen er nemlig fortællingen. Ribbat er en fremragende fortæller, og han har centreret sine hovedbudskaber for bogen omkring herlige historier fra verdens madscene – her iblandt endda McDonalds.

Ribbat er kulturforsker, og derfor er hans hovedbudskab, at vi taler sammen og nyder historier, når vi er ude og spise sammen – om vi er ti eller to omkring bordet. Og hvor er det dog rigtigt set.

I bogen møder vi kokke som Anthony Bourdain og Heston Blumenthal, og eksempler på deres oplevelser som unge, nyudklækkede grydesvingere bliver fortalt i galopperende nutid med saft, kraft og hjerte. Og nej, alle historier ender ikke godt. Men de bliver fortalt, og netop det at fortælle historier hænger bare så uendelig godt sammen med det sociale islæt, et samlet middagsmåltid kan tilbyde. Det behøver du såmænd ikke engang at besøge verdens restauranter for at opleve.

For nylig var min kone og jeg i Barcelona, hvor vi på vores bryllupsdag forkælede os selv med et besøg på Michelin-restaurant Le Angle. Det var et helt teaterstykke med masser af mindre retter serveret med præsentation og finesse. Her var det samtalen om oplevelsen, vi nød. Og mobiltelefonen havde aldrig været fremme, hvis da ikke lige det var fordi, at min kone – der selv er kok – ville tage fotos af alt, vi fik serveret. Efterfølgende har aftenen og oplevelsen også været omdrejningspunkt for en lang række samtaler.

Konceptet holder helt og holdent. Ribbat serverer os en menu af sprøde og liflige fortællinger fra verdens køkkener, og desserten bringer vi selv med. Hans fortællinger inspirerer nemlig vores fortællinger. Tag halvanden side af denne Ribbat-delikatesse hver aften, inden du går i seng, og du er garanteret et smil på læberne hele natten.

Christoph Ribbat: ”På restaurant”, Forlaget vandkunsten, 213 sider, november, 2018