// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden

Skrevet af den 14. juni 2007 – 14:5117 kommentarer

9788702043693_fs1.jpgEfter at have læst første halvdel af denne bog får man lyst til at starte en politisk forening. Efter at have læst den anden, er den trang fuldstændig forsvundet og erstattet med gru over, hvor let det er at forme unge voksne.

Bogen er meget nøgtern og Peter Øvig Knudsen bruger god plads til at beskrive forløbet fra alle de vinkler, der stadig kan opstøves. Detaljerigdommen er dens styrke, og han formår fint at holde spændingen, trods alle de nuancer han får med.

På mange måder, er dette både en dokumentarisk beretning og en kollektiv roman. Den tager udgangspunkt i et tidsbillede, med pacifisme og modstand mod Vietnam-krigen, dengang fornuftige mennesker stadig kunne tro på det kommunistiske projekt, og fører os op gennem hjernevask, træningslejre, udskillelsesforløb, paranoia og til sidst – opklaring og anholdelse. Den følger hovedsageligt inderkredsen, men får også givet et billede, af den store flok mennesker i periferien, der også arbejdede for sagen, men som var uvidende om de illegale aktiviteter.

Som en hver god krimi starter den med slutningen, så vi på behændig vis får præsenteret de personer, det i sidste ende kommer til at gå ud over. Beskrivelserne er så omfattende, og godt suppleret af billedmateriale, at man får et fint og nuanceret billede af gruppen.

Jeg får dog ikke lyst til at udforske resten af Peter Øvig Knudsens forfatterskab. Denne bogs spænding er bygget så meget op på aktualiteten af den virkelige historie, at jeg ikke tror, jeg ville gide læse hans andre bøger. Emner der for mig virker mindre relevante. Han formidler fint og jeg glæder mig til 2’eren, men han har også historien med sig her.

Opdatering: Læs også anmeldelsen af Bind II her.

17 kommentarer »

  • Det er en rigtig god bog!

    Til slut sidder man næsten og bider negle, mens man følger politiets arbejde – selvom man jo godt ved, hvordan det ender.

    I stedet for McD mad, burde det være denne bog, der var blevet udleveret til de varetægtsfængslede efter rydningen af ungdomshuset. Beretningen om idealistiske venstrefløjsaktivister, der ser fuldstændig bort fra virkeligheden og mener, at de lever i et facistisk, undertrykkende samfund, som det er i orden at bekæmpe med vold, kan hurtigt blive aktuel igen. 🙁

    Jeg synes nu ikke, du skal være afvisende over for at læse andet af Per Øvig Knudsens forfatterskab. Jeg har læst Birkedal, der handler om en dansk Gestapo-mand, og hvis du kan lide bogen om Blekingegadebanden, vil du også kunne lide den. Besættelsen kan der jo altid skrives bøger om.

  • Okay? Jamen det kan da være det skal være det min sommerkuffert bliver fuld af.

    Sendte også (nu eks-)ungdomshusbrugerne en urolig tanke, da jeg læste især anden halvdel.

  • Jarl Cordua siger:

    Lidt uforståeligt at du ikke vil læse “Efter Drabet” af Peter Øvig Knudsen, hvor især modstandsfolk fortæller om stikkerlikvideringerne under krigen. Et helt uomgængeligt værk, hvis man interesserer sig for besættelsestiden.

  • Det er det ganske sikkert, men som jeg skriver – og du tildels giver mig ret i – er Peter Øvig Knudsens bøger båret af historien selv. Likvideringer under 2. verdenskrig, synes jeg ikke, er nær så vedkommende og aktuelle, som dansk terrorisme på den yderste venstrefløj.

    Når jeg engang er kommet tidsmæssigt langt nok væk fra min gymnasies historieundervisning, at jeg begynder at kunne synes 2. verdenskrig er interessant igen, skal jeg nok huske jeres anbefalinger:)

  • Arne Andresén siger:

    Dette er ingen kommentar, men et spørgsmål: hvornår kommer bind 2?
    mvh Arne Andresén

  • Peter Øvig siger:

    Bind 2 udkommer først i november.

  • Fedt – så har jeg endnu en tilføjelse til decemberønskelisten;-)

  • Simon Bang siger:

    Til Maja Højgaard Nielsen, der ikke synes at ‘likvideringer under 2. verdenskrig er nær så vedkommende og akuelle, som dansk terrorisme på den yderste venstrefløj’. Jeg går ud fra at det må skyldes en mangelfuld indsigt i hvad der er foregået, og at netop Øvig (med Efter Drabet & Birkedal) forsøger at vække læseren til live, ved at fortælle at for ikke så længe siden, så gik alm mennesker rundt i københavns gader og skød andre ned, blot på mistanken om at nogle havde en anden holdning. Andre fik deres således også ‘velfortjente straf’ fordi de var på den forkerte side. Det er helt banalt at sige det, men netop ved fornægtelsen af fortiden, så kan den gentages. Og det er netop det som Øvig forsøger at fortælle os – se her hvor modbydeligt det har været, hør her hvordan folk forklarer sig, kryber uden om og ikke vil stå ved deres ansvar, når pøblen og uvidenhed blir magthavere i en måske nær, men ukendt fremtid. Så kære Maja, se du at få læst de bøger, som du allerede har en mening om, uden at have læst dem. Du er næste generation til at tage fejl, hvis din uvidenhed står i vejen for historien.

  • Hej Simon

    Jeg er da ærgerlig hvis du har fået det indtryk, at det er fordi, jeg synes det er ligegyldigt. Du kunne ikke tage mere fejl. Jeg er bestemt velinformeret om hvad der skete på min morfars tid. Så velinformeret at jeg synes, der er andre dele af dansk, såvel som udenlands historie jeg gerne vil koncentrere mig om. Områder hvor min viden ikke er nær så omfattende.

  • Simon Bang siger:

    Hej Maja,

    Vi har jo alle vores kæpheste og jeg har heller ikke oplevet besættelsen, men jeg har haft stor glæde af at læse vor tids bøger om emnet, og jeg synes det er utrolig vigtigt at vi ikke glemmer den tid eller på anden måde overser så vigtig en periode i vores historie. Og nogle gange, så er den nære historie mere egnet til forståelse, end begivenheder ude i verden. Det handler om god formidling, så den generation, som ikke har oplevet fortiden, alligevel blir grebet og forstår den. Jeg er ked af hvis jeg har misforstået dig, men jeg blev opmærksom på din formulering og fik det indtryk, at du måske havde overset noget vigtigt. Jeg beklager hvis jeg har overfortolket dig, men vi læser jo ofte hvad vi vil og lægger det i det, som vi synes er sandheden. Jeg håber du på et tidspunkt finder tid til at læse Birkedal – det er en rystende beretning, som er uden sidestykke i nyere dansk research og formidling.

  • Andreas Krog siger:

    Fedt at få “forhistorien” med, for selve kuppene op gennem 80’erne har vi hørt om før.

    Jeg hæfter mig især ved oplysningen om det suverænt dårlige samarbejde mellem PET og det alm. politi. Noget jeg er sikker man har fået lavet om på siden.

    Efter at have læst bogen kan jeg ikke lade være med at stille mig selv to spørgsmål i hver sin retning:
    – Hvad nu hvis Holger Jensen ikke var blevet dræbt i en trafikulykke?
    – Hvad nu hvis PET og Kbh’s politi havde kunne arbejde sammen?

  • […] I diskussionen efter Maja Højgaard Nielsens anmeldelse af bogen her, fremgår det, at det jo også relevant i dag, når man ser på hvordan ungdomshusets brugere og deres medløbere retfærdiggører deres kamp med politiet og beboerne på Nørrebro. Ens personlige og politiske valg kan gøre en stor forskel. […]

  • […] på at nå ind på den store sene, da Peter Øvig Knudsen, som netop har udgivet toeren til Blekkingegadebanden. Noget der kræver overskud til at stille sig i kø en halv time i forvejen. Den store scene er […]

  • […] på at nå ind på den store sene, da Peter Øvig Knudsen, som netop har udgivet toeren til Blekkingegadebanden. Noget der kræver overskud til at stille sig i kø en halv time i forvejen. Den store scene er […]

  • Per Lindahl siger:

    Gode lærige bøger.
    I virkeligheden er det PET og dets samarbejde med Mosad der forhindrede politiet i at afsløre banden allerede i
    starten af 80erne. Mosad ville have blotlagt Palæstinænsernes arbejde i Europa. Hvis PET ikke havde stoppet politiets arbejde var banden fanget og mordet på betjenten afværget. Resultat, man ofrer en ung betjent for
    Mosads skyld. Så uanset hvor mange undersøgelser der nu bliver sat i gang ( på grund af bøgerne, tak )får vi aldrig sandheden at vide.

  • […] på at nå ind på den store sene, da Peter Øvig Knudsen, som netop har udgivet toeren til Blekkingegadebanden. Noget der kræver overskud til at stille sig i kø en halv time i forvejen. Den store scene er […]

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.