En kvinde rejser med bus fra København til Jylland for at besøge et gravsted. Vi får ikke at vide, hvorfor. Men hun spytter og tisser på gravstedet, så mon ikke hun har gemt på en vrede, der endelig får lov at slippe ud?

En anden kvinde indlægges på et hospital grundet høj feber. Her oplever hun døden helt tæt på, da en medpatient, hun har talt med flere gange, endelig får fred og dør. Meget fint og helt udramatisk.

Granit er en samling af femten noveller eller fortællinger indenfor den realistiske genre med mennesker, der befinder sig på kanten af loven, livet og lidenskaben.

Samlingens længste og mest foruroligende titel “Kattene har været kulrede, siden John Kerry landede i Kastrup” handler om Kurt med de dårlige nerver og siameserkatte, der mjaver for vildt på grund af larmende helikoptere. Engang var Kurt til damer. Nu er Kurt mest til leverpostej, tv og katte. Katte er uden tvivl nemmere at leve sammen med end kvinder. Men er det lige så fedt?

“Traumecentret” er muligvis banal men bestemt også rigtig fin, her får en tur på traumecentret sat det hele i perspektiv, så manden endelig husker at række ud efter livet og kærligheden.

I skulle se mine noter forud for denne anmeldelse, “god”, “rigtig god”, “faktisk ret god”, “meget fin”, og så senere i de håndskrevne rodede noter: “fremragende” og “fedt”. Overordnet set er jeg godt tilfreds med novellerne. Og nogle af dem er ligefrem fremragende.

Julia Butschkow har tidligere skrevet novellesamlingen Der er ingen bjerge i Danmark (en af de nye noveller peger tilbage på den samling), som jeg også var ret begejstret for. Hvis du kunne lide Der er ingen bjerge i Danmark, vil du også kunne lide den nye samling Granit.

Julia Butschkow er for nylig blevet interviewet i Skønlitteratur på P1 (kan hentes som podcast). Hør det som en intro før læsningen, jeg hørte det midtvejs i læsningen og det åbnede Granit yderligere op.

Forårsvarme anbefalinger til Granit!

Julia Butschkow, Granit, Marts 2018, 192 sider, Rosinante