En voldsom trafikulykke, en nærdødsoplevelse, men hele samfundet står klar til at samle jordvarmeanlægsinstallatøren Rautala op. Først redderne der yder førstehjælp og får skåret ham ud af den havarerede bil. Så lægerne, der opererer i timevis, og så den overanstrengte og Megadeath-elskende sygeplejerske Laura og hendes kolleger. Dertil kommer fysioterapeuten og nå ja, så kan han da også få penge fra staten mens han er sygemeldt.

Det falder den gode Rautala lidt svært, for han har aldrig været rigtig glad for det finske velfærdssamfund – eller rettere sagt: han har aldrig været rigtig glad for at betale skat til det finske velfærdssamfund.

Men det er værre endnu. For Rautala har en højgravid datter, som han har skændtes med lige inden ulykken. Hende vil han gerne være venner med igen, selvom han finder hendes venstreorienterede miljøaktivisme trættende. Hans gamle mor sidder i kørestol, og hans far er hørehæmmet og der er ikke rigtig nogen til at lukke hullet i hans hjerte – det hul, der opstod da hans kone døde.

Og oveni det hele kommer Rautalas homoseksuelle ansatte på besøg på hospitalet med et får som gave (!!!), den finske præsident varsler store nedskæringer på det finske velfærdssamfund som Rautala nu pludselig har fået brug for, og lige da man tror det ikke kan blive mere absurd, ja så dukker et for længst glemt planbarn fra Sierre Leone op. Han er i sagens natur ikke er et barn længere, men derimod narkohandler i Sverige.

Naturens lov er kulsort og absurd. Morsom og samtidig meget alvorlig. For hvordan er det vi mennesker hænger sammen, når vi presses til yderkanten af vores eksistens? Når vi er dybt afhængige af andre, selvom vi har forsøgt hele livet at kunne klare os selv? Det er i hvert fald ikke ret nemt for Rautala, der under sit skattesnydende, bilelskende, miljøsvinende, misantropiske ydre jo alligevel tager sig af mennesker omkring ham. Af forældrene, af datteren, af kollegaen – der ellers er parat til at aflevere sin opsigelse, den dag han springer ud af skabet, men Rautala er da ligeglad med hans seksuelle orientering når bare han gør sit arbejde! – ja selv af det pludseligt opdukkede voksne planbarn. Men det med skatten, det plager ham nu – om ikke andet, så fordi den finske præsident har skåret i hans handicapkørsel og fordi det nu betyder, at han får mindre i invalideydelse. Sådan kommer alt tilbage til en som man har fortjent det, også selvom man er opvokset i en finsk rønne.

Kari Hotakainen er en helt fantastisk forfatter, som jeg først lige har opdaget. Jeg har tidligere anmeldt hans nyeste Åndehul som er et sandt mestervæk. Naturens lov har samme fantastiske sprog, kulsorte humor og samtidig kærlige blik for menneskesjælens kriser og håb. Mangler måske en centimeter eller to for at nå helt op på Åndehuls formidable niveau, men stadig en fremragende og vis bog.

Kari Hotakainen: Naturens Lov. Gyldendal, 2016. 260 sider, Oversat af Birgita Bonde Hansen.