// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Edward Rutherfurd: Russka
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historisk roman

Edward Rutherfurd: Russka

Skrevet af den 1. december 2016 – 06:38Ingen kommentarer

Edward Rutherfurds nyeste bog Russka kan beskrives med et ord: lang.

Jeg har været meget begejstret for flere af de andre bøger i hans serie, om byers historie, fortalt igennem forskellige familiekrøniker. Bogen fortæller den russiske historie gennem 1800 år med indblik i historie, politik og kultur. Kirkens indflydelse, forskellen mellem rig og fattig, den umulige kærlighed, sorg osv.

Som læser følger man en række familier og deres udfordringer, i medgang og modgang. Familierne er opdigtede men sat ind i den historiske og geografiske ramme og man kan mærke at forfatteren har rejst i landet og gerne vil formidle den russiske kultur.

For mig er det bare for meget. Bogen er på over 1000 sider og jeg kan ikke blive rigtig fanget af familiernes historie. I glimt er der noget der griber mig, men der er alt for lange passager med navne, steder og beskrivelser, som jeg ikke kan holde styr på.

Jeg kender alt for lidt til Ruslands historie og geografi og det er helt sikkert en af grundene til, at jeg falder fra og jeg finder aldrig ind til den genkendelse og nysgerrighed jeg oplevede ved bøgerne om fx Paris og London.

Edward Rutherfurd har meget på hjerte og er dybt fascineret af den russiske kulturs rigdom og specielle karakter. Begejstringen når bare ikke helt ud over siderne.

Edward Rutherfurd, Russka, Turbulenz, 1004 sider, 2016

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.