// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Birgitte Bidgau-Davidsen: Min familie og andre rævestreger
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Noveller

Birgitte Bidgau-Davidsen: Min familie og andre rævestreger

Skrevet af den 4. november 2016 – 07:23Ingen kommentarer

Kan man rent faktisk spise en hane, man er kommet til at holde af, og er det svært at spille kajakpolo? Lunefulde oplevelser, spøjse problemer og masse af familie, hygge og humor, det er, hvad du kan forvente dig af Birgitte Bidgau-Davidsens underholdende novellesamling Min familie og andre rævestreger.

En let og lystig lille samling noveller om en farverig kernefamilie bestående af far, mor, fire børn og hvad der ellers måtte være af diverse familiemedlemmer. Det er ikke så tit, jeg går på jagt eller har problemer med at vælge, hvilken ny veteransportvogn jeg skal købe, men gennem Bidgau-Davidsens hyggelige fortællinger, kan jeg levende forestille mig de pudseløjerlige erfaringer bogens personer gør sig. Til gengæld er det slet ikke svært at relatere til de mange forskellige og mere eller mindre fantastiske familiestunder, som ikke desto mindre altid er til vis morskab og hygge for hele familien (og for læseren).

Der er især to grundlæggende elementer ved bogen, som jeg hæfter mig ved. Heldigvis, føles de begge to befriende. Det første er sproget. Sproget er flydende, underholdende og meget – ordenligt. Det er ikke ligefrem gammeldags og heller ikke moderne, men passer så fint til beskrivelsen af de traditionelle familiearrangementer. Selv ironien er altid med et genkendeligt glimt i øjet og ikke betonet som en tung byrde, hvor man straks skal føle sig forpligtet til ny erkendelse eller ramt et blødt sted.

For det andet giver samlingen en lun og behagelig følelse. Her er problemerne ikke større, end de også er morsomme og (næsten) alt bliver taget med en vis tålmodighed og bevidsthed om – at det skal nok gå alt sammen. Bogen mætter ikke så længe, men varmer dejligt ved læsningen. Ren hygge; som at se gamle billedalbum og drikke hjemmelavet varm kakao med en masse flødeskum.

Birgitte Bidgau-Davidsen, Min familie og andre rævestreger, 226 sider, Juli 2016, Forlaget Davidsen

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.