// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Florencia Campos Correa: 100 firkanter vævet på en sømvæv
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Hobby

Florencia Campos Correa: 100 firkanter vævet på en sømvæv

Skrevet af den 30. oktober 2016 – 07:51Ingen kommentarer

I 1930’erne var det en trend at væve på små håndholdte væve.

Forfatteren Florencia Campos Correra, som har studeret industriel design og altid interesseret sig for at væve, har nu lavet en hel bog, som viser hvordan man kan væve på en såkaldt sømvæv, Weave-It eller en Zoom Loom. Zoom Loom er en lille plastikvæv som man kan købe på nettet, men man kan også bygge sin egen sømvæv, hvilket der er et kapitel om i bogen. Den lille væv kan man have med sig over alt, for den fylder ikke så meget.

Bogen giver en god introduktion til hvordan man som nybegynder opsætter sin væv med forskellige trender, og hvordan man starter sit første projekt op.

I bogen er der gode trin-for-trin fotografier af, hvordan de forskellige teknikker ser ud. Teknikkerne er umiddelbart ikke svære, det er bare at følge instruktionen. Enten væver man over eller under tråden, men alt efter hvad man gør, kan det give en flot effekt. En stor del af bogen er et galleri med firkanter, hvor der bliver vist hvilke effekter man får, når man bruger forskellige farver, garner og væveteknikker.

Ud af alle de små firkanter man får vævet, giver Florencia Campos Correa sidst i bogen sine bud på, hvad de kan blive til f.eks. en hue, en vest, frakke til hunden eller et stort tæppe.

Det er en rigtig fin bog, men man skal være meget interesseret i at væve, for at synes den er rigtig spændende, og man skal have en god tålmodighed, da projekterne kræver mange firkanter.

Florencia Campos Correa, 100 firkanter vævet på en sømvæv, Turbine, Oktober 2016, 144 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.