// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Elsebeth Egholm: Vold og magt
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Femikrimi

Elsebeth Egholm: Vold og magt

Skrevet af den 30. august 2009 – 15:12Ingen kommentarer

Der er nu ikke noget som gensynet med en kær ven. Det lyder måske lidt sært, men det er sådan jeg har det, når jeg endnu engang møder Dicte Svendsen. Dicte Svendsen som er den seje, egenrådige, følsomme hovedperson i Elsebeth Egholms bøger om forbrydelser i Århus.

Inde i mit hovede har jeg en ide om, at Dicte Svendsen taler århusiansk på den fede måde. Og at hun ser ud præcist som Elsebeth Egholm. Jeg har derfor meget høje og helt præcise forventninger til den kommende filmatisering af serien. Men det må man vel også godt have, når man er en stor fan? TV2 har købt rettighederne til filmatiseringen, som forventes påbegyndt om år. I Århus.

Vold og magt er sjette bind i serien om Dicte Svendsen. Denne gang handler det om et solcenter, som springes i luften i det indre Århus, om en kvindelig borgmesterkandidat, hvis bil også springes i luften, om liget af en ung handicappet pige og om Peter som er Dictes bortadopterede søn, som netop er blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for drab.

Bogen er helt i stil med de foregående fem, og det betyder selvfølgelig, at Dicte personligt rodes ind i opklaringen af dels mordet på den unge pige og dels afklaring af hvem der står bag bomberne.

Vold og magt er velskrevet, spændende og er en af den slags bøger jeg læser lynhurtigt. Så hvis du ligesom jeg har sat pris på de andre bøger, så er Vold og magt formentlig også noget for dig. Jeg vil ikke afslørre mere om bogen, du må selv læse den.

Du kan læse mere om forfatteren og hendes bøger på hendes hjemmeside. Læs også bogbloggers anmeldelse af Elsebeth Egholms Liv og Legeme, som udkom i 2008.

Elsebeth Egholm, Vold og magt, Politikens Forlag, 378 sider, August 2009.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.