Det vækker altid begejstring, når jeg opdager, at Elsebeth Egholm endnu engang har skrevet en Dicte Svendsen bog. Sådan var det også med ”Liv og Legeme”, som er femte selvstændige bind om den århusianske journalist, der gang på gang involveres i opklaring af forbrydelser i den jyske hovedstad.

Denne gang finder man en ung kvinde brutalt myrdet ved stadion i forbindelse med en fodboldkamp. Kvinden har et glasøje i halsen og hendes knogler i benene er erstattet af rør. Hun er særdeles skamferet og kun hastigt syet sammen. Har mordet noget med fodbold at gøre? Eller har det noget med hendes arbejde at gøre?

Dicte bliver kontaktet af en ung mand, som det snart viser sig at hun kender fra fortiden. Den unge mand er fængslet, men hospitalsindlagt og han lover Dicte vigtige oplysninger, hvis hun til gengæld vil give ham noget ganske særligt til gengæld. Noget som kun hun kan give ham og som giver Dicte anledning til store etiske overvejelser.

Dicte Svendsen er en skøn, kvik og meget selvstændig kvinde, der går meget op i sit arbejde og som indimellem i sin iver efter at løse forbrydelser laver usædvanlige dumme ting. For eksempel følger hun en mørk aften efter en mistænkt mand gennem Århus, bare for at se hvad han skal. En anden dag drager hun i bil af sted for at undersøge en anden mistænkt og ender med, at bilen løber tør for benzin på en jysk hovedvej. Disse tåbeligheder gør netop, at læseren godt kan holde Dicte Svendsen ud – til trods for at hun bog efter bog opklarer de utroligste forbrydelser.

Elsebeth Egholm kan skrive, så man praktisk taget kan lugte foderstofvirksomhederne på Århus Havn. Det er en fornøjelse at følge Dicte Svendsen rundt i de gamle kvarterer i byen. Der er tale om en femikrimi, når det er allerbedst. Jeg venter endnu engang spændt på den næste bog fra Elsebeth Egholm.

Elsebeth Egholm, Liv og Legeme, Politikens Forlag, 2008, 381 sider