I oktober udkom et samlet bind med Helle Helles to novellesamlinger Rester og Biler og Dyr. De fleste kender efterhånden Helle Helle især fra hendes romaner, men hvis man ikke kender hendes noveller er denne samling perfekt. Hendes minimalisme passer rigtig godt til novellers korte koncentrerede form.

Der er både biler, dyr, mennesker, huse og en hel del mad i Helle Helles noveller, ja og så er der en masse rester. Rester fra vores liv. Der er alt det, vi omgiver os med til daglig, men med et lille twist. Det er tydeligt, at tingene har en central rolle i hendes noveller. Forskellige vanlige ting, som ofte bliver efterladt eller glemte, men som dukker op igen. Ligesom erindringer og minder. For måske bliver nogle ting tilmed forstærket i erindringens lys. Det er fortællinger om sorg, glæde, vrede og oplevelser, som bliver pakket ind i en hverdags-dyne, der dulmer og slører, men som ikke udvisker.

For eksempel ligesom jeg-fortælleren i “Fasaner” den allerførste novelle i bogen, som er fra Rester. Her får jeg-fortælleren en mand på besøg, som tidligere har boet i den lejlighed, hvor hovedpersonen bor nu. Manden efterlader en død våd fasan som tak for, at han måtte komme ind efter nogle ejendele, han havde efterladt, da han flyttede. Sådan er Helle Helles noveller, lige til og så alligevel. Hun perspektiverer personernes liv gennem enkle episoder fra andres liv. Ikke komplicerede plot og drama, men gennem for eksempel jeg-fortællerens gullasch og rådvildhed over at skulle gøre et rigtigt vildt dyr til mad.

Helle Helle skriver flydende og let. Gode små fortællinger om livets store og små øjeblikke. Nok især de små. For Helle Helle fanger os midt i hverdagen og rammer os i privaten, hvor vi lige har sat os til rette foran tv’et med frikadellerne. Rene, fine og raffinerede fortællinger. Og så to novellesamlinger i en. Det er dobbelt op på godhed!

Helle Helle, Noveller – Rester og Biler og Dyr, Oktober 2013, Samleren, 199 sider.