Gemt af vejen bag et legehus på en offentlig legeplads og under grene finder man en dag en dreng brutalt myrdet. Vidner har set drengen lege med en jævnaldrende dreng og sporene peger i hans retning.

Den sigtede dreng er den 11 årige Sebastian, som er søn af en forretningsmand der ikke er særlig nærværende i Sebastians liv og en mor, der alt for ofte går syg i seng. Man fornemmer snart, at Sebastian er en begavet dreng, fra et hjem uden ret meget nærvær.

Daniel Hunter er beskikket forsvarsadvokat, og han bliver koblet på sagen. Han er vant til at forsvare unge og husker selv vreden og afmagten fra sin egen opvækst. Bogen skildrer to parrellelle historier: retssagen omkring Sebastian og den myrdede dreng samt forsvarsadvokatens opvækst hos en misbrugende og evigt-svigtende mor og sidenhen opvæksten hos hans plejemor/adoptivmor, der får afgørende betydning for hans udvikling og forhold til andre mennesker. Opvæksten hos plejemoren er læseværdig. Som person er hun nuanceret beskrevet. Hjemmet er snavset, hun er rolig, kærlig og nærværende – noget af en kontrast til hans biologiske mor. Men selv denne på mange måder socialt og psykologisk begavede kvinde kan begå fejl, og hun begår en skæbnesvanger fejl, der får konsekvenser for både hende og Daniel.

Bogens titel hentyder således til, at der kan være flere skyldige, ikke kun i strafbare forbrydelser, men i handlinger i det hele taget. Det er ikke nemt at være menneske. Den skyldige er en tankevækkende roman om den svære relation mellem voksne og børn og specielt mellem mødre og deres sønner.

Den skyldige er en på mange måder vellykket debutroman. Sproget flyder let, spændingen holdes til det sidste og persongalleriet er nuanceret og troværdigt skildret.

Lisa Ballantyne, Den skyldige, People´sPress, 2013, 400 sider, Oversat fra engelsk af Louise Ardenfelt Ravnild.