Carl Bernstein arbejder som jurist i Udenrigsministeriet og får efter mange års stræben endelig en ambassadørpost i Athen. Posten kommer dog til ham på et afbud, da den eksisterende ambassadør skal på afvænning. Det er i hvert fald meldingen. Men der sker mange mærkelige ting for Carl i Athen, og han spekulerer på, om den tidligere ambassadør modarbejder ham.

Carl er samtidig tynget af et nyligt tab af sin tætte veninde, Kassandra, der døde under et terrorangreb i København, og ved hans ankomst til Athen, bliver han mindet om en af deres gamle, fælles bekendte, grækeren Alexandros, der boede hos dem i en kortere periode for længe siden. Noget tyder på, at Alexandros kan have forbindelse til de terrorangreb, der finder sted rundt om i Europa, også det i København, der dræbte Kassandra.

Alexandros forsøgte i sin tid at overbevise Carl og Kassandra om, at han var Jesus, der var kommet tilbage til jorden med en mission om at redde menneskeheden, da jorden ganske snart vil gå under. Han var kommet for at udvælge de mennesker, der skulle med i Ashtars rumskibe – en slags Noahs Ark – og genopbygge jorden efter dommedag. Carl og Kassandra var nogle af hans udvalgte.

Forvirret? Så er du ikke den eneste, for denne her bog er noget forvirrende og flyver rundt i tid og sted og virkelighed og fantasi, og det var ikke nemt at holde redde på, hvor man egentlig var under læsningen. Den har mange fine elementer, herunder Carls samtaler med to gamle venner om livet og kærligheden og det at finde rundt i sit eget liv. Men det bliver et nummer for overnaturligt for min smag, når der indblandes rumskibe og tales om menneskelige magnetfelter og at ”modtage lys” hvad det så end skal betyde.

Og da jeg var ved at gå død i Carls fantasier og filosofiske overvejelser omkring jordens undergang, blev jeg pludselig præsenteret for en ret fin og overraskende slutning, der på en rigtig god måde, samler alle bogens (mange!) tråde og trækker mit samlede indtryk af bogen op.

Har du hang til det lidt overnaturlige og nyder en god dommedagsprofeti, så er det her lige sagen. Er du til det mere jordnære, er jeg ikke sikker på, at bogen vil falde i din smag.

Jakob Vedelsby, Menneskeloven, Aronsen, september 2011, 270 sider.