Der er et væsen udenfor, det vil ind til kvinden og de to små børn. Kommer manden ikke snart og får skudt det? Sammen med kvinden ængstes man i bogens åbningsnovelle – historien bygges op og rammer der hvor den skal – lige i mellemgulvet.

Novellesamlingen Legetøj er herlig dystopisk og vidner om solide skrivekompetencer hos Mikala Rosenkilde – samtidigt er det en fornøjelse at læse en udgivelse fra et af de mange små forlag – der ikke er plaget af de mange småfejl, der ellers nemt kan snige sig med, når budgetet til den enkelte udgivelse er lav.

Legetøj fortæller en række historier om mennesker og deres kamp om at finde et ståsted i deres, til tider sølle liv, og hvis det ikke havde været for alle de fantastiske elementer, kunne man snildt placere Legetøj i kategorien socialrealisme – men her må vi snarere være henne i genren ”new weird” – hvor socialrealistiske elementer danser hånd i hånd med elementer fra horror, sci-fi og måske en snert af fantasy.

Tempoet og den stramme fortælling leveres ikke til fulde i alle af samlingens noveller. Omend ingen noveller er uinterresante – så er det et hårdt valg at starte med det bedste. Når det er sagt, rummer samlingen det yderst herlige træk, at alle novellerne er forbundne på kryds og tværs. I nogle refereres der til personer og elementer fra andre noveller, andre steder er sammenhængene mere subtile – helt klart bliver det først i sidste novelle, der samtidigt åbenbarer betydningen af novellesamlingens navn – God fornøjelse med ”Legetøj”

Mikala Rosenkilde. Legetøj. Forlaget Kandor. Marts 2011. 172 sider.