Dances with Devils er skrevet af den sydafrikanske journalist Jacques Pauw – og er en rejse rundt på det afrikanske kontinent. Den starter ud i hans eget hjemland, hvor han i starten af den journalistiske karriere beskæftiger sig med relative ligegyldige historier i den kulørte ende af skalaen. Det ændrer sig, da han bliver ansat på Vrye Weekblad, da dette bliver lanceret i 1988. 

Vrye Weekblad bliver hurtigt kendt som den mest progressive anti-apartheid avis i Sydafrika. De første kapitler kredser omkring opstarten på denne avis – men også om hvordan Pauw, barn af en hvid almindelige middelklasse familie, pludselig for alvor stifter bekendtskab med det uhyggelige virkelighed af apartheid.

Netop afsløringerne af grusomhederne bag apartheid styret blev ikke blot Vrye Weekblads men også Pauws varetegn i de sidste år af det opdelte styre. Bogens læsere kommer med på en tur ind i tankerne blandt nogle af de mest koldblodige mordere blandt medlemmerne af de såkaldte ”dødspatruljer” og stifter bekendtskab med ofrene i skildringer af processerne omkring den såkaldteTruth and Reconciliation Commission.

Pauws næsten personlige forhold til Dirk Coetze, der var med helt i front blandt dødspatruljerne og den første til at afsløre, hvad der virkeligt foregik, er vildt spændende. Specielt Pauws personlige overvejelser om, hvilket menneske der kan gennemføre den slags uhyrlige handlinger– samt overvejelserne om hans eget forhold til Coetze – fænger.

Bogen kunne for så vidt stoppe her – men heldigvis kommer man med videre i Pauws journalistiske færden, hvor han umiddelbart efter indsættelsen af Nelson Mandela som præsident i Sydafrika rejser til Rwanda. Her er han blandt de første journalistier til at skildre, hvad der bør plage Verdenssamfundets samvittighed i en enorm grad, folkemordet i det lille afrikanske land.

Det er en hård men korrekt dom, der bliver fældet over hykleriet blandt de vestlige landes side. Det er et tema, der sjovt nok går igen, da Pauw dækker de uhyggelige begivenheder i Sudan (som med Darfur konflikten trives i bedste velgående) og ikke mindst i Sierra Leone.

Afsnittene om Sierra Leone er måske blandt de bedste skrevne – men uden tvivl også blandt de hårdeste. Beretningerne fra en af de mest makabre konflikter nogensinde er så grusomme, at man har lyst til at lægge bogen fra sig – men bliver desperat ved i håb om, at der kommer blot et lille strejf af lys til forfatterens skriverier. På den måde virker det som om, at filminstruktøren Edward Zwick har ladet sig inspirere af Pauws bog, da han lavede den for øvrigt suveræne ”Blood Diamond  ”, der havde premiere tidligere i år.

Han skriver fantastisk godt med ligedele portion af kynisme, humor, engagement og indfølelse.

De sidste kapitler i bogen passer desværre ikke helt ind. Det er for så vidt spændende ”Rapporten – med Jens Olaf Jersild ” afsløringer af blandt andet falske kristne profeter i Nigeria mv.

Men det er skildringerne af apartheid styrets grusomheder, folkemordet i Rwanda, den vanvittige konflikt i Sudan og det hændervridende vanvid i Sierra Leone, der gør bogen ufattelig god. 

Jaqcues PAUW: Dances with devils – A journalist’s search for truth, Zebra Press, 2006, 377 sider