Monza, Italien 1940. Måske kender du Maddalena og Francesca fra romanen Krapyl. Krapyl er en fascinerende roman, der kombinerer en fortælling om udviklingen af pigernes venskab med tiden i det fascistiske og mandsdominerede styre i Italien i årene lige før 2. Verdenskrig.

Nu er vi rykket et par år frem i tiden til 1940. Maddalena har været spærret inde på en psykiatrisk anstalt i flere år. Francesca har savnet hende og sendt det ene brev efter det andet, som aldrig er blevet besvaret. Pigerne er nu omkring 17 år.

Da Maddalena endelig vender hjem, er hun præget af det lange ophold og det er svært at få venskabet til at fungere som tidligere. Og hun er selvfølgelig ikke blevet et mindre krapyl af at have været spærret inde.

Romanen rummer to historier. Den ene på det helt nære plan med venskabet mellem pigerne og den store med Italien under 2. verdenskrig. Romanen starter noget langsommeligt ud, er dobbelt så lang som den første roman, jeg kedede mig i starten, men hæng på, tempoet og spændingen stiger.

Vi læser om rationering på sukker, ris og pasta, om Italiens angreb på Grækenland, der blev en dyr fiasko og om magtmisbrug, korruption og vold.

Bogen beretter også om hverdagen: “Mens mændene var ved fronten, kørte kvinderne sporvogn og arbejdede som postbude, funktionærer og fængselsbetjente. Mussolini mente, at kvindens rolle var mellem hjemmets fire vægge, men de piger, jeg mødte tidligt om morgenen med vognstyrerkasket på hovedet eller en taske fuld af breve over skulderen, var ligeglade med, hvad føreren mente.”

På et tidspunkt vender vennen Filippo tilbage fra fronten og det bliver tydeligt, at alt er forandret: “Jeg var lettet over, at krigen ikke havde taget endnu en af mine kære efter Ernesto. Men det viste sig at være en grusom illusion. Et stykke gennemtygget kød kan ikke kan blive til et levende dyr igen: Filippo var det, der var tilbage af en mand, efter at rædslerne havde slugt ham og spyttet ham ud igen.”

Jeg vil så nødig afsløre, hvad romanen især handler om. Jeg kan dog sige så meget, at et par risikovillige, modige og dumdristige store piger ikke finder sig i ret meget i krigstid. Romanen anbefales til dig, der allerede har læst første roman om de to piger og til dig, der læser historisk fiktion med stærke karakterer og samtidig har tålmodighed til en langsom indledning med en præsentation af mange karakterer med italienske navn.

Beatrice Salvioni, En skidt tøs, Grønningen 1, August 2026, 492 sider, På dansk ved Lorens Juul Madsen.