Hvad ville der ske, hvis fritgående ulve ikke længere blot var et jysk fænomen? Hvordan ville offentligheden og politikerne reagere, hvis der pludselig var ulveangreb i Københavnsområdet? Det spørgsmål giver Kim Hundevadt sit bud på et svar på i sin anden spændingsroman “Fenris”.

På fornem vis putter han højreekstremisme, ulvedebatten og den moderne medieverdens jagt på kliks ned i en gryde og koger en ganske gedigen historie ud af det.

Hovedpersonerne er den lettere fallerede journalist Michael Moll og den lettere rebelske og antiautoritære PET-agent Christiane Mielcke, som vi mødte første gang i Hundevadts debut “Porcus”. Og det er fortsat lidt af en slidt kliche med en falleret ældre mandlig journalist og en kvindelig yngre politibetjent eller omvendt. Hvorfor kan danske krimiforfattere ofte ikke komme op med et bedre persongalleri?

Når det er sagt, så har vi dog her at gøre med et af de bedre makkerpar. For en journalist som undertegnede er det især sjovt at læse om “clashet” mellem Molls gammeldags tilgang til journalistik og hans chefs fokus på kliks og konverteringer. En elegant lille kommentar til den moderne medieverden på sidelinjen af den primære historie.

Den handler om unges mænd flirt med højreekstremisme, konflikten mellem ulve og mennesker i naturen og om at vende hjem til sin fødeegn. I et godt miks af action og terrorangreb kombineret med historier om de helt nære familiære relationer.

Den røde tråd i Hundevadts serie om Moll og Mielcke er forholdet mellem land og by i Danmark. I “Porcus” handlede det om svineopdræt og dyrevelfærd. Og i “Fenris” er det den betændte ulvedebat, som er motoren i historien.

Dette touch af aktualitet og indspark i samfundsdebatten giver bøgerne et ekstra nøk op ad i kvalitet og relevans. For de sætter nogle tanker i gang efter at man har læst sidste side. For hvordan ville debatten faktisk udvikle sig om håndteringen af ulve, hvis de pludselig stod i hovedstaden?

Kim Hundevadt: Fenris. Politikens Forlag, 2026. 362 sider.