// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser pĂĄ nettet » Hella Joof: Hvorfor er lykken
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Hella Joof: Hvorfor er lykken

Skrevet af den 3. februar 2026 – 05:38Ingen kommentarer

”Det er sådan en lidt mærkelig bog”… hører jeg Hella Joof sige i et radiointerview. Hun talte om sin nyeste bog: ”Hvorfor er lykken.” Og det var også en følelse jag sad tilbage med, da jeg havde læst den.

Det er en af den slags bøger, der lige skal have lov til at lande og jeg synes, at den voksede på mig, efterhånden som den fik lidt tid.

Bogen handler om en kvinde omkring de 60, hvor alt er gået lidt galt, så hun er flyttet ud på en ø. Hun har krise – indenfor nærmest alle felter. Hendes datter, mand og hund har forladt hende og hun er bitter, ensom og slidt. Og nu vil hun bare gerne være alene – bare være i fred.

Men stilheden holder ikke længe, for en dag banker en yngre appelsinduftende kvinde på. Altså ikke på døren, men på nethinden, tindingen i tankerne og hun er her og der og alle vegne. Meget insisterende med sine spørgsmål og betragtninger og sin egen historie.

Og der sker jo det i mødet med andre mennesker, at man også lærer mere og andet om sig selv. Også som læser bliver man puffet lidt til og kommer til at reflektere og er nysgerrig på de samtaler der bliver ført, med en god portion ironi og humor.

Det tog mig lidt tid at komme ind i bogen. Jeg var usikker pĂĄ, hvor den ville have mig med hen. Men jeg er glad for, at jeg gav den chance, for det er en god bog med virkelig fine betragtninger.

Og Hella Joof kan noget med ord, formidling og fortælling og jeg elsker at hun tager sin plads i kulturlivet, der ellers kan have en tendens til at favorisere de yngre kvinder. Der skal heppes på en stærk kvinde i sin bedste alder.

”Hvorfor er lykken” er en lunefuld roman om at forvalte sit eget liv. Om modet der kan svigte, men som også kan genfindes steder man ikke vidste fandtes.

Hella Joof er skuespiller, filminstruktør, forfatter og meget mere. Hun har tidligere skrevet en del bøger, hvor vi bla har anmeldt Båven om Gud

Hella Joof, Hvorfor er lykken, Gyldendal, 2025, 230 sider

Der er lukket for kommentarer.