Bogens titel er meget sigende. For sikke et kaos Susanne Staun præsenterer os for. To store og komplicerede fiktive redningsaktioner fortalt parallelt i én og samme bog. En om en fiktiv befrielse af den russiske oppositionspolitiker Navalnyj og en om en fiktiv befrielse af Georgiens tidligere præsident.

Hvorfor dog det? Det bliver forvirrende og forhastet. Hvorfor ikke lave to bøger?

Så havde der også været bedre plads og tid til at folde hver enkel historie mere ud. Det bliver meget forjaget.

Staun skal roses for at tage folk fra virkelighedens verden ind i sin roman. Det er interessant på den måde at bygge fiktion oven på virkeligheden.

Men det virker en anelse sløset og ikke særlig gennemarbejdet. Og nogle gange går det lige hurtigt nok. Urealistiske handlinger og løsninger.

Plottene er gode. Det halter til gengæld med udførslen.

Susanne Staun: Kaosagenterne. Gyldendal 2025. 346 sider.