// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser pĂĄ nettet » Anton Tjekhov: Stue 6
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Novella

Anton Tjekhov: Stue 6

Skrevet af den 14. februar 2025 – 07:13Ingen kommentarer

Tjekhov er en af de helt store russiske forfattere fra deres gyldne ĂĄrhundrede i 1800-tallet. Han var den rolige iagttager af det gale russiske sind og det vanvittige land, og i Stue 6 er galskaben helt konkret og en afspejling af det omkringliggende samfund.

Vi er i et sted i den russiske provins, langt fra nærmeste jernbanestation. På det lokale hospital ligger stue 6, galeanstalten. Her møder vi samfundets allermest udstødte: de sindssyge. Den unge læge Ragin har fundet arbejdet her, og selvom han egentlig ikke er særlig optaget af de indlagte på stue 6, som han ligesom alle andre betragter som håbløse tilfælde, falder han alligevel i snak med en af patienterne.

Det bliver til flere samtaler, og mens Ragin forsøger at berolige patienten så han kan komme overens med sin skæbne, forsvinder også lægens virkelighedsbillede. En ven forsøger at hjælpe ham ved at tage ham med på rejse, men økonomiske vanskeligheder og det eksistentielle spørgsmål om galskabens væsen overmander også lægen.

Tjekhov er herhjemme vel bedst kendt som skuespilsforfatter, men hans korte fortællinger er absolut værd at læse. Stue 6 er en lavmælt, koncis historie fra det menneskelige sinds grænseland. Det er en historie om afmagt og ensomhed, fortalt fra ødemarken hvor civilisationen og moderniteten kun findes i teorien.

Anton Tjekhov: Stue 6. 98 sider, Forlaget Sisyfos. Oversat af Marie Tetzlaff, udkom 12. december 2024

Der er lukket for kommentarer.