Poul Madsen: Kongen fra Esbjerg
Gerningsmanden bilver afsløret for os på de første sider. Så den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsens krimidebut handler ikke om at opklare en forbrydelse. Den handler om at skjule sandheden om hvem, der begik forbrydelsen.
Toppolitikeren Bjørn og hans barndomven Carsten, der nu er chefredaktør på en stor avis, dækker sammen over, at Bjørn i sine teenageår i Esbjerg voldtog en pige og efterlod hende i et boldrum, hvor hun døde. Men nu kommer Carstens kone på sporet af den gamle hemmelighed. Måske en anelse indspist og urealistisk, at modstanderne er så tæt forbundne. Men det får også en forstærkende effekt til sidst.
Poul Madsens navn er omtrent dobbelt så stort som titlen på forsiden af bogen. Og det er nok ikke tilfældigt. Bogen bliver solgt på, at den er skrevet af den kontroversielle tidligere chefredaktør. Poul Madsen er uden tvivl en skarp journalist og meningsdanner. Men krimiforfatter knap så meget. Det er virkelig ikke særlig godt. Det er klichefyldt. Det er for indspist og urealistisk.
Men den sælger formentlig godt. For når manden kan sælge aviser og skarpvinkle nyheder, så kan han sikkert også skrive. Jo, det kan han. Men der skal kæles mere for detaljerne og historien skal være mere solid og gennemtænkt næste gang. Forfatteren og forlaget tror nemlig så meget på, at bogen bliver en succes, at “Kongen fra Esbjerg” blot er den første bog i en serie af bøger under titlen “Viljen til magt”.
Poul Madsen: Kongen fra Esbjerg. Gyldendal, 2004. 314 sider.
