Forfatteren M. er på rejse. Hun skal optræde til et forfatterarrangement i et fremmed land, men det med fremmedgørelsen er ikke nyt for hende. Hun bor nemlig i eksil, da hendes hjemland har startet både en krig mod en fredelig nabo og en jagt på dissidenter.

Da hun skal skifte tog, opdager hun at hendes tog er aflyst og hun strander i den fremmede by. Hendes telefon løber tør for strøm, og pludselig er hun helt alene – frigjort for alle bånd, men også ensom og venneløs.

Kan det være en ny begyndelse for hende, Stepanovas alter ego, her hvor ingen kender hende og hvor ingen stiller krav? Kan man undslippe sin fortid, sin nationalitet og sin identitet?

Stepanova skriver usentimentalt og fyldt med smerten ved eksil og om at forsøge at skabe orden i en uordentlig verden. Hvad sker der med ens personlighed, når ens fortid langsomt men sikkert viskes ud, og man skal forsøge at finde sig til rette i udlændingeheden?

Det er små iagttagelser af en fremmedgjort verden og eksilets ulidelige lethed – og umådelige tyngde. Det er så enkelt skrevet, M.s møder med andre på hotellet, strandcafeen, i cirkus, og så alligevel umådeligt elegant og præcist.

Stepanova har tidligere skrevet Til minde om erindringen, og hun kredser om fortid, erindring, identitet og hvad det betyder at have rødder – og hvad der sker med os, når disse rødder kappes over. Hun er en stor, russisk stemme, for nuværende bosat i Berlin.

Maria Stepanova: Forsvindingsnummer. 144 sider, Palomar. Oversat af Lotte Jansen, udkom 2. november 2024