Ruslands historie er barsk og fuld af hemmeligheder. Da Sovjet brød sammen og arkiverne blev åbnet, gav det også muligheden for at historikere og familiemedlemmer kunne dykke ned i fortiden. Mange skæbner kom for dagens lys, både kendte og ukendte menneskers. Men ikke alt kan findes, heller ikke nu.

Da Maria Stepanovas faster dør, leder hendes niece efter fasterens historie i hendes efterladte ting. Det viser sig, at der er en hel familiehistorie, der aldrig er blevet fortalt. Om den store krig, om revolution og klassekamp. Og da det er Sovjet: om udrensninger og frygt. Men svarene fandtes ikke i fasterens efterladte ejendele, og Maria Stepanova må lede videre for at få svar.

Det giver ikke bare anledning til en jagt på Stepanovas familiehistorie. Det bliver til en bog med refleksion over det, at mennesket har så stort behov for at efterprøve sin egen og familiens historie. Dermed bliver det til en rejse igennem ikke bare Stepanovas familie, men gennem historien og erindringen selv. Fra Marcel Proust til Hannah Arendt, fra Stepanovas karismatiske og revolutionære lægeoldemor til hendes eget liv – fra Ukraine til Leningrad, Moskva og Tyskland.

Stepanovas historie er spændende i sig selv, men det er kapitlerne omkring erindring, historiefortælling og menneskets evige behov for at sætte sin egne eksistens ind i et større billede, der gør Til minde om erindringen til et sandt mesterværk. Det hæver sig over alle andre familiesagaer, vurderer, perspektiverer og gør læseren klogere og mere nuanceret.

Stepanova kan skrive, så det vækker eftertanke og nysgerrighed. Til minde om erindringen er ikke bare et russisk storværk, men en rejse ind i vores identitet, forståelse af os selv og vores omverden. Og om Sovjet, naturligvis, og det vanvittige eksperiment, der regerede landet i syv årtier og som stadig kaster sin skygge over Rusland og alle de tidligere sovjetrepublikker den dag i dag.

Maria Stepanova: Til minde om erindringen. 540 sider, Palomar. Oversat af Tine Roesen, udkom 18. august 2022