// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Holly Martin: Vinter i Wishing Wood
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Holly Martin: Vinter i Wishing Wood

Skrevet af den 17. december 2024 – 05:35Ingen kommentarer

Der er dømt vinterromance, så ruderne dugger.

Sneen falder, lyskæderne er tændt og vi er tilbage i det skønne glampingresort Wishing Wood, med de søde trætophytter

Her arbejder hele familien Brookfield sammen om at skabe et dejligt feriested og i år satser de også på en masse gæster op til jul. Brødrene Brookfield har derfor hyret Evergreen Winters, der er sminkør, til at agere julemandens kone og til at sminke en af brødrene, som den ægte julemand.

Hun har haft en meget ustabil ungdom som har sat sine præg på Evergreens evner til at danne relationer eller indgå i forhold. Hun rejser rundt til jobs i hele landet med sin hest og en gammel beboelsesvogn og nu ankommer hun til Wishing Wood.

Her møder hun den flotte Heath, der skal spille julemand. Han er klar til at forelske sig og falder straks for den smukke og lidt mystiske Evergreen. Det slår gnister, det må de begge indrømme, men Evergreen er ikke klar til at binde sig og vil rejse videre så snart jobbet er klaret.

Så det er lidt et kapløb med tiden om det skal blive til mere end gnister, for julestemningen breder sig og det hele er så frygteligt, dejligt romantisk.

Serien om Wishing Wood er virkelig til den søde side. Til gengæld lover jeg, at du sover godt om natten efter at have læst bogen – der er ikke noget grimt eller grumt der holder dig vågen. Og en god, varm, romantisk bog kan man godt have brug for i en verden der roder og en december der føles for kort og for travl.

Tjek mentalt ind i en trætophytte og tænd op i pejsen – det bliver en god jul.

Holly Martin har haft en del forskellige jobs indtil hun begyndte at skrive og nu er hun en af Storbitanniens mest populære feel-good-forfattere.

Holly Martin, Vinter i Wishing Wood, Forlaget Alpha, 312 sider, 2024

Der er lukket for kommentarer.