Smukt. Vredt. Rørende. Det er bare nogle af de ord, som rammer mig efter at have læst Gustav Valdemar Stranges debut Til alle dem der vil forlade mig. En lille bog som rummer store ballader. Forfatteren definerer selv sin tekst som ballader, og det er vitterlig også små sange / fortællinger, som rummer noget rørende og tragisk, hvor grænsen mellem sorg og glæde ligger på en knivsæg, ja de hører næsten sammen.

Debutromanen er et forsøg på at hitte rede i alle de følelser, som kom i kølvandet på faderens dødsfald. Hvad gør man med den sorg og savn, som opstår, og hvad gør man med alt det, som ikke blev, og alt det nye som nu sker? Hvad skal man gøre med alt det, man ikke fik sagt til den nu afdøde af både pæne ting, men også de mindre flatterende?  Hvordan skal man som barn reagere på, at ens mor nu pludselig begynder at vise en anden side end den, man altid har kendt? Hvad sker der, når man håber på, at sorgen kan forløse noget, og det så slet ikke er tilfældet, men at man derimod føler, at den kvæler en?

”Jeg tror jeg havde forventet at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå mig ud og fylde mig med noget. Et lysende mørke. Smukke og stærke følelser. I stedet er den noget lavfrekvent. En lille myg i øret. En forkælet sorg. Sorgen over ikke at føle noget.”

Titlen Til alle dem der vil forlade mig er virkelig velvalgt, for der ligger så meget i det lille ord ’vil’, for vi vil jo alle blive forladt, men er det en aktiv eller en passiv handling, at vi bliver forladt, eller at vi forlader nogen, og hvad gør det ved den efterladte, når man er blevet forladt? Balladerne rummer fine nedslag i tanker om skam, hvad det er man kommer af, hvad har man arvet? Det handler om vrede, sorg og savn, og det handler om kærlighed. Dertil handler det også om et far-sønforhold, og det at finde sin egen identitet, hvor man ikke hele tiden føler sig misforstået eller bliver misforstået.

Romanen er meget rørende og vigtig, fordi den tør sætte ord på alle de tumultariske hjemløse følelser, vi mennesker kan stå tilbage med, når vi mister, men også et shout out til, at det er ok at være i vildrede. Dertil gives der plads til de forbudte tanker og følelser, og det er helt befriende, at det ikke bare er et glansbillede, der tegnes, men at der i en relation også har været svære ting at forholde sig til.

Til alle dem der vil forlade mig er en flot debut, og jeg vil glæde mig til at læse mere fra Gustav Valdemar Stranges hånd.

Gustav Valdemar Strange, Til alle dem der vil forlade mig, Gyldendal, 2024, 182 sider.