’Kæntring’ er første roman i en ny krimiserie, og det lover virkelig godt. Omdrejningspunktet for historien er originalt – Walther Brink er pensioneret retsmediciner, over 80 år gammel med barnebarn, der dør af overdosis. Det viser sig at barnebarnet har Channie, en 7-årig datter, så meget til sin overraskelse har Brink pludselig et barn, han er oldefar for. Af årsager, der ikke skal afsløres her, er der ikke så mange familiemedlemmer til at tage sig af pigen, så hun kommer med oldefar hjem. Og endnu mere originalt, der er tale om en krimi, som foregår i Jylland, ikke i de københavnske brokvarterer.

Brink er glad for rutiner og lever et stille liv i Ry. Det bliver der vendt op og ned på efterhånden, som krudtuglen Chania falder til og folder sig ud. Der skal trænes boksning, leges med naboens hund og sejles i kajak, så hun kan komme af med noget af al sin energi. Samspillet mellem de to er nænsomt og fint beskrevet med al den tvivl, det må vække i en aldrende mand at få ansvaret for et lille pigebarn. Men også med glæden over den vitalitet, som et barn besidder.

Plottet er bygget op omkring Brinks spirende mistanke om, at barnebarnet ikke er død af en overdosis. Ja, hun har været narkoman i mange år, men hun har også været clean i perioder. Der er noget, som ikke stemmer og stille og roligt graver Brink sig dybere ned i de små spor, der er rundt omkring. Og nogle er åbenbart nervøse for, hvad han kan finde ud af. Der bliver begået indbrud i hans hjem og såmænd sker der også ting, som er meget værre. Spændingsopbygningen kommer stille og roligt og bygger op til flot og eksplosiv slutning og opklaring af, hvad der reelt gik for sig, da Brink mistede sit barnebarn.

’Kæntring’ er dejligt fri for splatter og unødvendige effekter, sproget glider flot, og man får såvel privatsfære som drama og opklaring i fin balance. Man kan ikke andet end at glæde sig til næste bind.

David Garmark: Kæntring. Modtryk, marts 2024. 314 sider.