Gæsteanmeldelse af Daniel Boysen

De stilistisk stramme digte i ’Naturlige erindringer’ kredser om biodiversitet, eller måske nærmere manglen på netop den. Digtene vil gerne fokusere på erindringer om dyr og andre levende væsener, gerne sat ind i et sted, hvorfor digtene er placeret. Under digtenes titel står der fx ”Lolland” eller ”Toscana”.

Projektet er båret af at ville indsamle ord og tanker om forskellige steder og dets indhold. På den måde fungerer digtsamlingen fint, det er interessant med de varierende blikke på forskellige steder i verden. Samlingen som sådan fremstår som en lille rundtur i naturens historie, stor som lille.

Det fungerer fx rigtig godt i mindeværdige digtuddrag som disse, hvor natur og menneske kombineres: ”der er en særlig / slags ensomhed / kun synet af bier / kan afhjælpe” og ”en edderkop firer sig ned / ved pissekummen / så tynde tråde / der holder os svævende”.

Men, der kommer et men, og det er som følger: Digtsamlingen indeholder mange lange, sammensatte ord, som ofte bidrager med at gøre rytmen tung og til tider indholdet fortænkt. Påtaget underfundig. Med andre ord er der ofte lidt for meget fokus på at få det hele til at lyde godt og lidt for lidt fokus på selve indholdet; på indsamlingen, som ellers helt udtalt er digtenes projekt.

’Naturlige erindringer’ har mange fine momenter, men en del af samlingen fremstår også lidt kikset, måske ligefrem unødvendig, særligt når de lettere forcerede rim trænger sig på. Emnet med biodiversitet i frit fald og indsamlingen af viden og arter, der er ved at gå tabt, er prisværdig, men selve digtningen er bedst, når de lange tænke-tænke ord fylder mindst. Og dén slags er der heldigvis også plads til i samlingen.

Kim Skotte, Naturlige erindringer, Forlaget Republik, 96 sider, Februar 2023