Den hvide hval er en af verdenslitteraturens legender. Den er vokset langt ud over sin egen roman, og er blevet en arketype, et symbol på menneskets kamp for at betvinge naturens kræfter. Den mytiske hvide kaskelothval, den rasende og hævngerrige kaptajn Akab og den legendariske åbningslinje ”Kald mig Ismael”. Herman Melvilles hvalfangerroman er en klassiker og man behøver næsten ikke engang have læst den for at forstå dramaet.

Men det ville da være en skam, hvis man snød sig selv for oplevelsen ved at stævne ud med det gode skib Pequod, bare fordi man allerede ved hvordan det hele ender. For i virkelig god litteratur er det jo ikke overraskelsen ved plottet, der driver fortællingen frem, men derimod karaktererne, de små digressioner, det store ocean og ikke mindst myten.

Melvilles roman har alt og lidt til. Pequods besætning er en samling karakterer fra en verden, der for længst er gået bort. Det er menneskeligt vanvid og dyrisk raseri. Det er en hyldest til en livsform, der engang gjorde det nordøstlige Amerika rigt, men som havde enorme konsekvenser – i en tid, hvor menneskets ret til at udnytte, udbytte og herske over jorden og alle dens skabninger stadig var uimodsagt, men hvor det mægtige, vrede oprør fra én kaskelot alligevel aftvang sig respekt, vrede og trods.

Melvilles historie breder sig over siderne. Det handler om disse sære mennesker, der rejser jorden rundt i årevis på jagt efter hvalerne og den rigdom, de kaster af sig. Det handler om brutaliteten og hensynsløsheden på havet. Og det er alligevel også en respektfuld hyldest til de enorme skabninger, der fyldte verdenshavene og havde styrken til at kæmpe imod mennesker…

Det er mageløst at man kan skrive en roman som Moby Dick!

Herman Melville: Moby Dick. 546 sider, Gyldendal. Oversat af Flemming Chr. Nielsen, denne udgave udkom 19. september 2023.