Socialisten Louis Pio skræmte godsejere, den politiske elite og de store virksomhedsejere i 1870’erne. Han var lynende intelligent, og han kunne engagere og rive tilhørerne med sig, når han talte dunder mod de store uligheder i samfundet og arbejdernes horrible vilkår. Og så arbejdede han med en energi som de færreste kunne matche.

Pios mission var bl.a. at skabe mere lighed, omfordele goderne og give kvinderne større indflydelse og muligheder. Og han var elsket af mange, både som agitator, journalist og stifter af Socialdemokratiet. Men som sagt også frygtet, og på en løs anklage om samfundsomstyrtende hensigter blev han smidt i fængsel. Undervejs måtte der lige udskiftes en dommer, som synes, at retssikkerheden blev groft tilsidesat. Men i spjældet kom han. Og først efter tre år i isolation blev han løsladt – på dødens rand.

Mod alle odds genoptog han sin kamp mod klassesamfundet, og han skabte atter frygt blandt de velstillede magthavere. Så de gav ham via Københavns politimester et tilbud, som han dårligt kunne afslå: bliver du i Danmark og fortsætter kampen, så ruinerer vi dig ved at købe din gæld og indkræve den. Vi sætter dig i fængsel igen. Og Pio var overbevist om, at han ville dø bag tremmerne. Tilbuddet var, at han kunne tage imod et stort kontantbeløb, svarende til 10 års løn for en arbejdsmand, og så emigrere til USA sammen med sin kone og barn.

Det var et kæmpe dilemma for Pio. Han havde gennem et stykke tid overvejet om klassekampen kunne føres i USA, hvor undertrykkelsen af arbejderne ikke var så massiv som i Danmark. Drømmen var at oprette en socialistisk koloni i Kansas, hvorfra socialismen så skulle sprede sig og skabe velstand for mange flere. Men kunne han virkelig tage imod bestikkelse og flygte fra Danmark? Det gjorde han en mørk nattestund, og det skabte furore. Fotografier af ham blev pillet af væggene rundt omkring i arbejderhjemmene. Der florerede rygter om, at han havde stjålet penge fra partikassen, og han blev lagt for had.

Historien om hans liv og virke i Danmark er fortalt før, og Anders Bo Rasmussens ærinde er at gøre os klogere på Pios liv i USA. Forfatteren har gravet dybt og grundigt i arkiverne, ikke mindst i USA, og det kaster lys over nye sider af Pio. Han kæmper politisk, men han kæmper også for sin familie med flere og flere børn. Han kæmper for velstand, og så kæmper han for personlig anseelse. Drømmen om kolonien i Kansas braser, og han ernærer sig blandt som journalist, forlægger og toldembedsmand, mens han holder foredrag, skriver pamfletter og arbejder i fagforeningen Knights of Labor.

Pio kommer i kontakt med andre friheds- og lighedssøgende tænkere i USA, og her finder han inspiration til at kaste sig ind i arbejdet for en velhaver, som vil etablere en slags koloni i Florida for europæiske arbejdere kaldet White City – inspireret af Verdensudstillingen i Chicago med den enorme hvide by.

Det lighedsideal, som Pio har besunget og kæmpet for, gælder dog ikke her. Pio lever med og accepterer at White City reelt er helt hvid. Der er ikke plads til farvede, kineser, mexicanere eller indianere, og farvede kunne slet ikke få lov til at købe jord i Florida. Pio når dog ikke at se det færdigt, idet han i 1894 dør af sygdom i en alder af kun 52 år.

Anders Bo Rasmussen lykkes flot med at give læseren et meget nuanceret billede af det sammensatte menneske, som Pio var. Han opgav ikke klassekampen i USA, men han brugte rigtig mange kræfter på at blive en del af velstillede middelklasse. Og han tilsidesatte sin tidligere overbevisning om, at der var universelle rettigheder, uanset om man var mand, kvinde, sort eller indfødt amerikaner med indianske rødder.

Anders Bo Rasmussen: ”PIO – Flugten til Amerika”. Lindhardt og Ringhof. 330 sider. Oktober 2023