Et af de bedste skudsmål, en roman kan få med sig, må være, om læseren har svært ved at lægge den fra sig eller ej. Og jeg må sige, at På behørig afstand læste næsten sig selv. Den var svær at lægge fra sig, for man skulle lige finde ud af, hvad Thomas’ næste skridt ville være. Lykkedes det ham at finde en ny bolig i stedet for det klubværelse, han bor i? Lykkedes det ham at holde op med at ryge? Finder han kærligheden? Finder han sig selv?

Thomas er 29 år, han har landet et forholdsvis prestigefyldt job som oversætter i Rådet i Bruxelles, hvor han dog stadig bor i et lille klubværelse, som næsten er indrettet som drengeværelset hjemme i Skive. Han er drengerøv og lever det løsslupne liv som single med masser af drukture og udskejelser, men vi fornemmer igennem hele bogen, at det ligesom ikke er nok. Thomas er ikke tilfreds, men han har svært ved at sætte fingeren på, hvad det er, han søger efter. Er han det rigtige sted, eller var det noget helt andet, han skulle? Han er måske også lidt bange for at ende som den pensionist modne Jørgen, som klamrer sig til og ikke vil slippe sin gamle skrivemaskine for de nymodens computere.

Jeg har virkelig nydt at læse A. C. Hansens debutroman, som er utrolig sprudlende i sit sprog, og man veksler mellem at heppe på Thomas og ønske det bedste for ham, og det næste øjeblik har man bare lyst til at give ham et fur og fortælle ham, at nu skal han tage sig sammen. Der tales så meget om ’coming of age’ litteratur, og denne fine debutroman kan godt lægge sig i den slipstrøm, hvis den genre også kan bruges om en 29årig fyr?!

Bogen fortjener mange læsere! Man skal ikke lade sig skræmme af forsiden, som i min optik er lidt forfejlet, den er ikke lækker nok, og bogen ligner desværre mere en fagbog end en roman, og det er ærgerligt, for den rummer en sproglig perle af en fortælling.

A. C. Hansen; På behørig afstand; Forlaget Kraka; 2023; 229 sider.