Man plejer at tale om den svære nummer to. Altså forudsat, at nummer et var en succes, som dermed er svær at følge op på. Her er det omvendt. Det første bind i søskendeparret Hammers nye serie om kommissær Johan Braunmann skuffede – læs mere i anmeldelsen her.

Nu er vi heldigvis ovre i en helt anden boldgade. Berlin er ikke længere i krig. Russere, amerikanere, franskmænd og briter er rykket ind i efterkrigsårene og forsøger at få styr på kaos. Der er sult og sygdomme, befolkningen lever i udbombede ruiner og kældre, og kriminaliteten florerer. Der stjæles, begås overgreb, sortbørshandlen er eksploderet og så sker der drab.

Sådan er det, og det lever man med i de svære år lige efter verdenskrigens afslutning. Men da en ung sort soldat bliver lynchet i en park, sker der noget. Mordet vækker politisk bevågenhed, og fra USA kommer Ralph Woodridge, en sort amerikansk advokat, som skal finde gerningsmændene. Men myrderierne fortsætter. Ældre kvinder torteres, sorte mænd bliver skudt og pludselig er Woodridge selv i spil. Kan han tænkes at være morderens næste offer?

Den amerikanske advokat får hjælp af Braunmann. Han er belastet af den tunge tyske arv – nazismen – og Woodridge er belastet af sin hudfarve. Han mødes af en stinkende racisme, både fra tyskere og amerikanere, og det er gjort levende, så det trænger ind under huden på læseren. Sammen kaster de sig ud i den svære kamp mod en forbryder, der synes at være et skridt foran hele tiden.

’Pigen fra Liberty’ er vellykket på mange måder. Plottet er godt skruet sammen, og der er flere forskellige delhistorier og forbrydelser, som opklares undervejs, frem mod den store finale og det endelige opgør. Racismen og de nedværdigelser virker som realistiske gengivelser af virkelighedens intolerance og had. Endelig er miljøet i den smadrede storby gengivet så det fascinerer og fanger. Det lover godt for nummer tre, som bliver det sidste bind i serien.

Søren og Lotte Hammer: Pigen fra Liberty. People’s. 569 sider, oktober 2022