David er ung, sosu-assistent og ansat på plejehjemmet Solhaven. Han er dygtig, glad for jobbet og vellidt. Han lægger katetre, hjælper med mad og bad og maler portrætter af de ældre.

Cassandra er afløser på Solhaven. Da hun en dag ser hans portrætter opfordrer hun David til at også at male beboerne i døden. De to bliver kærester, men så begynder beboerne at dø lidt hyppigere end de plejer. Der er lidt krimi over romanen, og som læser vil man gerne vide, hvad det egentlig er der sker.

Jeg kan godt lide, at vi præsenteres for en af hverdagens helte i hovedrollen, sosu-assistenten på et plejehjem. Med mindre man selv arbejder på et plejehjem eller besøger familie der, er det nok de færreste, der kender til livet og arbejdet på et plejehjem med dets lugte, rutiner og tummerum.

Solhaven er en undersøgelse af, hvor langt man vil gå for den man er forelsket i. Og en undersøgelse af hvor meget man vil gå på kompromis med egne værdier. Og så er det en undersøgelse af, hvor meget skam og dårlig samvittighed kan gnave i en.

Og så er det en arbejdspladsroman! Giv os mere af det! Lad os høre stemmer fra der, hvor mange af os tilbringer mange timer hver dag. Måske kan det give et mere oplyst og mere nuanceret blik på arbejdsmarkedet og på vores velfærdssamfund.

Solhaven er let at læse, spændende i sin krimistil og alt i alt en ganske god roman.

Hvis du ligesom mig, synes det er interessant med litteratur, der finder sted, der hvor velfærdspersonale har sin gang, kan det være at Mælkekassetårn (daginstitutionsnoveller), En hummer kan ikke dø (noveller, der beskæftiger sig med det social- og specialpædagogiske område, som det opleves af pædagoger, pårørende og børn, unge og voksne i udsatte positioner) og Levn efter personspecifikke aktiviteter (noveller, der tematiserer møder mellem mennesker, som de finder sted i socialt arbejde) er noget for dig.

Simone Mørch Stjer (f. 1986) debuterede i 2020 med romanen S, en roman om stofmisbrug blandt unge. Hun har en bachelor i uddannelsesvidenskab, har arbejdet på et herberg for hjemløse kvinder og været projektleder indenfor hjemløseområdet. Ved siden af at skrive, arbejder hun i dag på et unge herberg. Hun har desuden tidlige selv arbejdet på et plejehjem. Jeg krydser fingre for at hun fastholder sin interesse for de udsatte og for dem i vores samfund, der har brug for hverdagens helte i form af velfærdsarbejdere. Der gemmer sig nemlig masser af godt romanstof netop der.

Simone Mørch Stjer, Solhaven, Gyldendal, September 2022, 251 sider.