// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Torkil Damhaug: Se mig Medusa
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi, Roman, Spænding

Torkil Damhaug: Se mig Medusa

Skrevet af den 1. november 2010 – 07:01Ingen kommentarer

Spændingsromanen; Se mig Medusa, af den norske forfatter Torkil Damhaug, handler om den populære læge Axel Glenne, der bor med kone og tre børn. Han besøger ofte sin gamle mor der er dement og han har ingen kontakt til tvillingebroren Brede, som altid har været familiens sorte får.

En række brutale mord finder sted i nærheden af eller med relationer til Axels liv og da han forføres af den smukke praktikant Miriam, finder han sig selv midt i en sag der virker helt uoverskuelig.

De myrdede kvinder er tilsyneladende maltrakteret af en bjørn og der findes altid bjørnespor i nærheden. Hans Magnus Viken er efterforskningsleder og på bar bund. Hans dygtige folk arbejder på højtryk, men Axel finder sig selv som midtpunkt i en sag hvor stærke følelser er på spil og som ender med at få fatale konsekvenser for ham.

Fortællingen er barsk og rå og selvom historien er spændende, er der også elementer i den, som irriterer lidt og som blokerer for den endelige overgivelse.

Torkil Damhaug har tidligere udgivet Døden ved vand, som også har Hans Magnus Viken i rollen som kriminalkommisær. Torkild Damhaug har arbejdet som læge i Lofoten og arbejdet ved forskellige psykiatriske institutioner. Han arbejder nu på fuld tid som forfatter.

Torkil Damhaug, Se mig Medusa, Forlaget Modtryk, 2010, 360 sider

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.