// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Karen Strandbygaard: Noget du ikke ved om længsel
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Karen Strandbygaard: Noget du ikke ved om længsel

Skrevet af den 2. februar 2022 – 05:56Ingen kommentarer

Hjerteskærende! Det ene ord beskriver romanen ”Noget du ikke ved om længsel”. Læsningen vrider dit hjerte rundt og sjældent har jeg håbet så meget på en lykkelig slutning.

Maria er 32 år og klarer sig rigtig godt. Hun har en lovende karriere i en privat virksomhed, følger med udviklingen og har det skønt med kæresten David. De bestemmer sig for at flytte sammen og lige så stille vokser idéen om et barn frem. Måske er de nået til det punkt, hvor der skal stiftes en familie. Det åbner op for drømme, håb og forestillinger hos Maria og hun går mere og mere op i at blive gravid.

Det går bare ikke helt efter planen og Maria bliver ikke gravid. Hun vil gerne have styr på, hvad der sker og er klar til fertilitetsbehandling, mens David ikke har så travlt og hellere vil se tiden lidt an. Men inden længe er de i systemet og Maria bliver besat af at finde ud, hvad der er galt og ønsket om at blive gravid bliver altoverskyggende.

Karrieren, kærligheden, kroppen – alt det falder fra hinanden i hendes kamp for at blive mor. Hun går mere og mere i stykker og efterhånden er der ikke noget, der kan holde sammen på hendes tanker og handlinger. Og det er hjerteskærende at være vidne til.

Karen Strandbygaard skriver helt fantastisk om hvordan en kvindes helt almindelige liv slåes ud af kurs, da hun ikke længere er herre over sin krop, sine tanker, da længslen efter et barn tager over.

Karen Strandbygaard har arbejdet i forlagsbranchen og som klummeskribent i Politikken. Hun debuterede i 2017 med romanen ”Se ikke væk”.

Karen Strandbygaard, Noget du ikke ved om længsel, People´s Press, 300 sider, 2021

Der er lukket for kommentarer.