Det lover godt, at dette er første bind i en serie med politiinspektøren Vanessa Frank i hovedrollen. Hun er ikke som nogen kvindelige inspektører, jeg tidligere er stødt på i kriminalromaner. Fanden-i-voldsk, modig, masser af sort humor og slagkraft i både overført og helt konkret betydning. Herligt!

Vanessa er omdrejningspunkt for en spændende beretning om kidnapninger af svenske erhvervsledere og sydamerikanske nazister, der med base i Chile handler med organer. Den lukrative forretning, de driver, er så succesrig, at de er ved at løbe tør for friske organer. De gemene forbrydere har fået øje på børnekroppe i Sverige, som nok kan levere, hvad kunderne efterspørger. Og dem skal de så have fat i.

At der er en sammenhæng mellem deres lyssky aktiviteter og kidnapningerne er Vanessa den første til at indse. Desværre besværliggøres hendes arbejde af, at hun er suspenderet fra tjenesten efter at have kigget lidt for dybt i en flaske maltwhisky, før hun satte sig bag rattet i sin bil. Hendes sag bliver undersøgt, men det bremser jo ikke forbrydere, og naturligvis heller ikke vores heltinde, der snor sig og får lidt hjælp hist og her – blandt fra nogle af kollegerne, som savner hendes indsats.

Vi har at gøre med en effektiv thriller med masser af dramatik, gode slagsmål og skyderier og en sammensat personkreds. Blandt dem lurer en forræder for tilsyneladende er forbryderne tit lige et skridt foran forfølgerne. At forræderen derfor skal findes blandt politiet, er Vanessa og den første til at se. Men hun bliver til gengæld også iagttaget, for det er ikke kun politikollegerne, der kan se en dygtig strømer. Det kan nogle af the bad guys også. Hvordan politiinspektøren klarer sig ud af den misere, kan man finde ud af ved at læse ’Ildlandet’. Og man bliver solidt underholdt fra start til slut.

Pascal Engman: Ildlandet. People’s Press, 478 sider. Oversat af Nikolaj Steen Møller. Marts 2021