Verden er et forunderligt sted. Vi er vant til at fryde os over landskaber, bjerge, skove og havet – alt det, der er på jorden. Men verden er mere end det. For at forstå vores fantastiske klode skal vi ikke kun horisontalt og opad. Vi skal også nedad.

Under vores fødder gemmer sig en fantastisk verden af både fortid, nutid – og spor af fremtiden. MacFarlane tager os på rejse denne verden. Det er en rejse gennem geologien, gennem grotter og naturfænomener, men også gennem den menneskelige historie og mytologi.

Underland tager os igennem den fascinerende verden under jorden. Både det naturskabte underjordiske rige bestående af grotter, underjordiske floder og skovenes rødder og svampeliv, men også det menneskeskabte som katakomberne under Paris, minegange og forskningsstationer langt under jordens – og havets – overflade.

Vi rejser med fra stenalderbegravelser i England til gletscherne i Grønland. Fra karstlandskabet i Slovenien, hvor sporene efter både 1. og 2. verdenskrig stadig kan ses – også mentalt – til moderne udgravninger til atombrændsel dybt under Finland.

Underland tager os med fra Istiden til nutiden, og Underland handler ikke kun om grotter og sten, men også om de mennesker, der har udforsket dem og lever med og af underverdenen. Det er vældig interessant og nyskabende.

Det er dog også en af den slags bøger, hvor forfatteren selv fylder rigtig meget. Underland er hans beskrivelser af hans oplevelser og hans rejser, og derfor handler den rigtig meget om hans klatreture, hans vandreture, hans venner. Jeg synes at det havde været en endnu bedre bog, hvis forfatteren havde skruet lidt ned for egne oplevelser og lidt op for fakta og perspektivering.

Robert MacFarlane: Underland. 454 sider, Modtryk. Oversat af Rasmus Hastrup, udkom 30. oktober 2020