Nikolaj Zeuthen: Verdensmestre
Anna og Rune (og langt det fleste af nutidens forældre) gør sig tanker og bekymringer om både stort og småt. Om at bo det rigtige sted, have de rette jobs, lave den rette økologiske mad, hente børn fra institution i rette tid, undgå at de små ser for meget tv, læse et tilstrækkeligt antal børnebøger højt, sikre hjemmet mod de søde små, for bare at nævne nogle af de problemstillinger de stilles overfor.
Bekymringerne er genkendelige og i bund og grund almene. Alle ønsker sunde, velopdragne og aktive børn, men de fleste af os har samtidig børn, der spiller (for meget) computer, rører sig for lidt, og ikke spiser varieret nok. For at kunne håndtere det uperfekte og almene tilpasser vi gradvist vores forventninger til virkeligheden og accepterer (uden altid at opdage det) lidt efter lidt at børnene ser tv, spiser sukker og larmer rundt. Vi tror, at vi er verdensmestre i at være forældre. Men vi er nok i højere grad verdensmestre i selvbedrag.
Verdensmestre er en satirisk skildring af Anna og Rune og deres hverdag som artister i en småbørnsfamilie i dagens Danmark – og bør læses af alle småbørnsforældre. Bogen er velskrevet, skarp i betragtninger af alle tænkelige problematikker og et særdeles relevant spark til alle os småbørnsforældre, der mukker og konstant bekymrer os over det ene eller andet.
Verdensmestre skiller sig i stilen ud fra det traditionelle ved at fortælle i tredjeperson flertal. Lige først generede det læsningen, men jeg faldt ret hurtigt ind i rytmen, så lad dig ikke skræmme af den anderledes stil.
Ja, Verdensmestre sætter børnefamilien 2010 på spidsen og nogle vil formentlig blive provokeret af forfatterens skarpe pen, men jeg er begejstret, læs den!
Forfatteren Nikolaj Zeuthen (f. 1977) er uddannet fra Cambridge og København, ph.d. med afhandling om fiktion og fænomenologi. Derudover kan han skrive tegner, sangskriver og musikant på sit cv. I 2009 debuterede han som forfatter med digtsamlingen Oliebål.
Nikolaj Zeuthen, Verdensmestre, Samlerens Forlag / Rosinante, September 2010, 160 sider.
Egentlig er jeg meget enig i dine betragtninger, og så alligevel ikke. For hold nu op, hvor er de to da bare overdrevet belastende.
De lider, lider, lider. Jeg undrer mig såre over, at to mennesker, der gennemtænker alt til ukendelighed i den grad ikke er i stand til at vende egen position i verden. Men det er måske også pointen; de mister sig selv i jagten på perfektion?
Ikke en gang virker de til at tænke: Hvad er godt for mig? De tænker snarere: Hvad ser bedst ud?
Det – synes jeg – gør hovedpersonerne utroværdige. Brugbare som satire, men utroværdige som fortælling.
[…] og jeg har samlet mine bedste bud på gode læseoplevelser blandt bøger, der er udkommet i 2010. Nikolaj Zeuthen, Verdensmestre Her er bogen til dig, der godt tør lade dig udfordre på forældreskabet. En velskrevet, satirisk […]