Almaty, Tashkent og Dusjanbe. De allerstørste geografinørder har formentlig hørt om de tre byer. Og lidt flere vil nok kunne sjusse sig frem til, at byerne ligger i de såkaldte Stan-lande i Centralasien. Men er det i Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan eller Usbekistan? Ja, det kan de færreste sikkert sige med sikkerhed. For det er ikke meget vi normalt hører om de fem lande med de lidt halsbrækkende navne.

Så er det godt at den norske forfatter og socialantropolog Erika Fatland har gjort sig den ulejlighed at tage på to flere måneder lange rejser rundt i de fem lande og beskrevet det i den uhyre læsværdige bog “Sovjetistan”, der blev udgivet på norsk i 2014 og er oversat til mere end 20 sprog.

Bogens titel hentyder naturligvis til at de fem lande tidligere var en del af Sovjetunionen med alt hvad det indebar af fem-årsplaner, tvangsflytninger af befolkningsgrupper, atomprøvesprængninger i baghaven og deslige. Forskellen mellem dengang og nu er den røde tråd i fortællingen, når Fatland tager os med til bryllup i en afsidesbeliggende landsby i bjergene, til storbyer med funklende marmor-bygninger, langt ud på sletten til en åndemaner og rundt til mange andre spændende steder og personer.

Fatland trækker også tråde længere tilbage. Tilbage til dengang landene lå på Silkevejen. Og de konkrete rejseskildringer fra nutidens Stan-lande bliver krydret med grundig historieindføring. Det gør “Sovjetistan” til mere end bare en norsk kvindes rejseberetning. Det bliver en grundig indføring i fem lande, hvor bruderov og ørnejagt stadig trives. Og hvor diktatorer i flere tilfælde stadig sidder tungt på magten. Og hvor der er enorm stor forskel på rig og fattig.

“Sovjetistan” er intet mindre end fremragende. Den stiller ens nysgerrighed og åbner ens øjne op for de fem Stan-lande. Og den giver en lyst til at rejse til landene.

Erika Fatland: Sovjetistan. Informations Forlag, 2016. 431 sider.