Grace har mistet sin mor, men har en god opvækst med sin far, der er biavler på et gods i det klasseopdelte England i 1930’erne.

Hun elsker bierne og følger nøje med i farens arbejde og hun ved derfor alt om hvordan biernes passes. Det fører hende en dag op på godset, hvor hun skal hjælpe den gamle frue. Her møder hun barnebarnet, den flotte Rufus. Men han kan aldrig blive hendes, da han skal giftes med en fra samme sociale klasse, som ham selv.

Da hun pludselig mister sin far, gifter hun sig med barndomsvennen Freddie og det føles trygt og godt, indtil Freddie må drage i krig.

En sideløbende historie følger Graces datter Trixie. Familien bor nu i USA og Trixie slår sig løs med vennerne i starten af 1970’erne og hun forelsker sig i musikeren Jasper, der pludselig kaldes hjem til England efter et tragisk dødsfald.

Grace føler med Trixie, da hun også selv har måttet give slip på sin første store kærlighed. Hun fortæller dog ikke noget til datteren, men Trixie fornemmer selv, at der er gemmer sig hemmeligheder i fortiden og hun kan ikke lade være med at opsøge sin mors fortid.

Santa Montefiore er mester i at binde historier sammen og vi har tidligere anmeldt Den franske gartner, der rammer den samme stil. Stemninger, miljøer og personer er perfekt afstemt og som læser suges man ind i historien og har hele ”filmen” kørende inde i hovedet.

Fortællingen er meget rørende og de to historier flettes fint ind i hinanden.

Santa Montefiore har skrevet flere bestsellere og udkommer i mange lande. Hun har sin egen genkendelig skrivestil, men minder meget om Lucinda Riley.

Santa Montefiore, Biavlerens datter, på dansk ved Poul Henrik Westh, Forlaget Turbulenz,380 sider, 2020