Jordmassens dronning er afslutningen på Bjergtaget-serien, og det er tydeligt at mærke, at det hele kulminerer i dette bind. Alt er lidt mere intenst, og stemningen er mere dyster.

Bogen starter, hvor sidste bind sluttede, og alle hoved- og bipersonerne kommer i sikkerhed på den anden side af portalen – inde i Bjerget. Sigrid, den lærde og nørdede akademikertype, er den første til at opdage sammenhængen og hemmeligheden om “jordmassens dronning” – hvem er hun, og hvad vil hun?

Kampen mellem Illuge Edsbryder og eleverkongen Esmer er stadig indædt. Men gruppen af elvere, menneskerelvere og mennesker indser, i takt med at Sigrids opdagelser går op for dem, at de er nødt til at lægge fortidige stridigheder bag dem, hvis de skal have en chance for at bekæmpe den trussel, som de står over for. Men vil de kunne overbevise resten af elverne om, at jordmassens dronning er andet end en myte, og hvad vil Esmer sige til, at de, han har dømt som forrædere, ønsker at arbejde sammen med ham?

Dette bind overgår på flere måder de to forrige – dermed ikke sagt, at det kan være dem foruden, eller at de er ringe i nogen forstand. Alle trådene bliver samlet nu, og intrigerne intensiveres. Og der er rigeligt af begge dele. Til gengæld er der mindre sex i Jordmassens dronning. Det er der slet ikke tid til. Og karaktererne virker mere og mere medtagede eller ustabile, som plottet udvikler sig, og klimakset nærmer sig.

Jeg kan godt lide, at karaktererne ikke er udelukkende gode eller onde, og vores sympati for dem skifter indimellem. Selvom vi nu nok ved, hvem vi kan stole på, så er der stadig hændelser og detaljer, der bringer tvivlen frem i os.

Og så er intertekstualiteten helt vild. Der er inddragelser, omskrivninger og omfortolkninger af Snorri Sturluson og Eddaerne, som er med til at forbinde de nordiske folkeviser med mere moderne værker og digte. Selv Metallica og Deadpool nævnes. Og vanen tro begynder hvert kapitel med et citat fra en tekst og dens titel, som i et omfang afspejler handlingen i det pågældende kapitel. Jeg er vild med det.

Jeg er rigtig glad for hele Bjergtaget-serien. Mittet har formået at skabe et spændende univers, der former de nordiske folkeviser i en urban fantasy-setting, der tager udgangspunkt i Fyn og Als. Den er velskrevet med en nutidig følelse i sprog og stil. Jordmassens dronning er en fantastisk afslutning på serien. Den bør læses af alle fantasyfans, uanset om man er til high eller low fantasy, eller om man er til folkesagn.

Læs også anmeldelsen af Og de blev lokket og Smagen af aske.

Sidsel Sander Mittet: Bjergtaget 3: Jordmassens dronning. Forlaget Facet, april 2020. 474 sider.