// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Morten Hansted: Danske eventyr i Iran
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Rejsebog

Morten Hansted: Danske eventyr i Iran

Skrevet af den 25. maj 2020 – 06:32Ingen kommentarer

I knap 100 år har danskere med større eller mindre held forsøgt lykken i Iran. Journalist Morten Hansted fortæller i denne medrivende bog nogle af de mest opsigtsvækkende og spektakulære historier.

Om danske ingeniører, der byggede jernbaner gennem det enorme land i 1930’erne. Om en århusiansk pige, der startede et succesfuldt bageri og det danske kongehus, der festede med shahen ved århundredets største fest. Og mange andre små og store eventyr. Alt sammen velfortalt baseret på mere end 100 interviews og store mængder skriftligt materiale.

Bogen er skrevet umiddelbart efter at Iran og Vesten indgik den atomaftale, som åbnede landet op for vestlige investeringer. Så den rundes af med flere kapitler om fornyet optimisme og nye danske ”guldgravere”. Sidenhen er atomaftalen mere eller mindre smuldret, da USA ikke længere støtter den. Men det ændrer ikke ved, at bogen rummer gode historier om næste bølge af danske eventyrer.

Morten Hansted skriver med et helt unik indlevelse og et forbilledligt engagement. Bogen emmer af at forfatteren er blevet grebet af Iran, iranerne og de danske eventyrer. Det kommer ud gennem siderne og griber læseren. Ja, man får helt lyst til at tage til Iran og prøve lykken.

Morten Hansted: Danske eventyr i Iran. Gyldendal, 2017. 263 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.