Vi har alle sammen hørt om Christian d. 9, Europas svigerfar, og vi kan også se høje og ranke Christian d. 10. for os, på hesten gennem Københavns gader under besættelse eller i Sønderjylland ved genforeningen. Men imellem de to konger var en Frederik, og ham kan de færreste sætte ord på. Det råder Poul Smidt nu bod på, med en biografi om den ottende Frederik i rækken.

Frederik d. 8. var kun konge i seks år, og i hans regeringstid var der hverken krige eller større katastrofer. Så det er måske ikke så mærkeligt, at han ikke fylder meget i den almindelige bevidsthed. Når der alligevel er god grund til at skrive en biografi om ham, er det fordi han alligevel havde stor betydning i sin samtid, også som kronprins.

Det stod ikke i stjernerne i 1843, at prins Christian og Prinsesse Louises nyfødte dreng mere end 60 år senere skulle blive konge. Christian d. 8. regerede som den sidste enevoldskonge, og selvom kronprins Frederik (d. 7.) var barnløs, var han kun 34 år og kunne stadig producere en søn. Sådan gik det som bekendt ikke, og i stedet måtte et større nationalt og internationalt forhandlingsarbejde til, før prins Christian kunne blive tronarving, og Frederik d. 8. blive den næste i rækken.

Christian d. 9. var ikke til sinds at lade sin søn tage en del af glansen fra kongeværdigheden, og dermed blev kronprinsen lidt trængt i det offentlige og politiske liv. Hans søskende kom en efter en på Europas troner, uden at det egentligt gav Danmark nogle politiske fordele internationalt. Selv var han som Smidt dygtigt har gravet frem, væsentligt mere parlamentarisk indstillet end både sin far og senere sin søn, uden dog at det gjorde ham til vaskeægte demokrat. Eksempelvis var han engageret i forsøget på at underminere den fremvoksende arbejderbevægelse, og senere meget optaget af forsvarets bevillinger.

Fredy er – trods den bruger kongens kælenavn som titel – ikke en voldsom personlig biografi, og det er faktisk befriende. Selvfølgelig er dele af kongens privatliv medtaget, det kan ikke undgås, for en konges ægteskab og børn er jo en del af dynastiet, men hovedvægten er lagt på kongen som politisk aktør, både før og efter tronbestigelsen. På den måde er det en politisk biografi, der udover at fortælle om Frederik d. 8.s politiske tanker og handlinger, også fortæller om den politiske udvikling i det danske samfund i tiden fra enevældens afskaffelse til 1912.

Fredy er velskrevet og et interessant indblik i en af historiens glemte konger – herunder historien om hans død, som jeg skamfuldt må indrømme at jeg aldrig havde hørt om før. Læs det og bliv klogere!
Bogblogger har tidligere anmeldt Poul Smidts biografi om Viggo Kampman.

Poul Smidt: Fredy. Klemt kronprins – glemt konge. 496 sider, Gyldendal. 2020