Mine forventninger var omtrent lige så store som min skuffelse endte med at være. For det virkede tillokkende at få den garvede journalist Lasse Ellegaards ”take” på hvem Tyrkiets stærke mand, præsident Recep Tayyip Erdogan, er og hvad han står for.

Ellegaard er trods alt mangeårige korrespondent i Tyrkiet. Så hvis nogle skulle kunne, så burde det være Ellegaard.

Og på en måde lykkes det også at give os en indføring i moderne tyrkisk politik og ikke mindst Erdogans gøren og laden. Problemet er bare, at det er en særdeles rodet affære, hvor det tager Ellegaard mere end 100 sider bare at komme frem til Erdogan-tiden, og hvor han hopper frem og tilbage i årene. Det betyder at man som læser kobles fuldstændig af og ikke kan finde hoved og hale i tingene.

Ellegaard er nok det man vil kalde ”belastet af viden”. Han ved ganske enkelt alt for meget om emnet i forhold til den almindelige læser. Det betyder at gappet mellem forfatter og læser bliver for stort. Han skulle være gået mere pædagogisk og kronologisk til værks. Taget læseren mere i hånden og taget udgangspunkt i at læseren ikke vidste alt for meget om Tyrkiet og tyrkisk politik på forhånd.

Alt i alt betyder det, at vi får en bog, som er svær at komme igennem. Især hvis man går lidt til og fra den. Læser den over nogle dage eller uger, når man har tid. I grunden ærgerligt, for emnet er spændende. Ellegaard kommer dog lidt efter det til sidst i efterordet, hvor han summerer tingene meget godt op.

Lasse Ellegaard: Gaven fra gud – Erdogans Tyrkiet. Gyldendal, 2019. 296 sider.