Kinderwhore er en barsk og skræmmende realistisk roman om omsorgsvsigt, om at vokse op ved en psykisk syg mor og om at blive misbrugt af sin mors kæreste. Det er også en roman om at udnytte og misbruge andre.

Kinderwhore er skrevet af norske Maria Kjos Fonn og romanen udkom på dansk i april. Det undrer mig i den grad, at romanen ikke har fået mere opmærksomhed i pressen og blandt læsere på de sociale medier. Den er absolut værd at læse og jeg var nærmest overbevist om, at romanen bygger på forfatterens egne erfaringer, så klart beskrevet er tanker, følelser, refleksion og handlinger. Men hvad jeg har kunne reseache mig frem til, er der tale om en fiktiv roman.

Charlottes mor er altid hjemme, og alligevel ikke tid stede. Hun sover det meste af tiden og fylder sig med piller. Hun skifter ofte sine mænd ud. “Du har ikke nogen far, sagde Fahima, og det lød som en anklage. Hvad mener du, sagde jeg. Jeg har mange, og du har kun en. Jeg når slet ikke at blive træt af dem, for jeg får hele tiden en ny, men du bliver ved med at have den samme.” For Charlotte er normalitet noget ganske andet end for hendes veninde. Hun Fahima laver moren mad, der dufter af hjemmelavet mad. Hos Charlotte vidste man aldrig om der var mad. “Når hun havde taget pillerne, smilede hun pludselig, gav mig et kram, tog mad ud af køleskabet, hvis vi ellers havde noget, og så spiste vi sammen. Ost, brød, slik.”

Gennem et år er Charlottes mor kæreste med manden Yassine, som lærer hende at jonglere med fodbold, at fange vandmænd i havet og at det kan være ok at blive krammet af en mand. Men i Charlottes liv er der udløbsdato på alt det gode og en dag kommer hun hjem til lyden af vrede stemmer og så var det slut med den far.

Som 12 årig får Charlottes mor en kæreste, der når mørket falder på, har svært ved at kende forskel på Charlotte og Charlottes mor. Og det varer ikke længe før Charlotte kopierer sin mors misbrug af piller. En hurtig accelerende nedadgående spiral er sat i gang. Hun ændrer sprog, påklædning, attitude. Hun ryger, drikker og er sammen med mænd. Som 19 årig har hun været i seng med 120 personer. “Jeg havde en liste. Nogle stod nævnt med navn, ved andre stod der ting som “svensker”, “sort hår”, “kan ikke huske” eller “voldtægt?”. Visse ting havde man jo tid til, når man ikke engang havde færdiggjort gymnasiet.”

Over de næste år ryger hun ind og ud af psykiatriske afdelinger, behandlingssteder og ungdomspensioner. Hun oplever bedring og tilbagefald. Bedring og tilbagefald. Gang på gang. Om og om igen. Det er troværdigt og helt i tråd med de portrætter af unge misbrugere vi har set i dokumentarprogrammer. Men den sidste del af romanen bliver lige lang nok, da hendes liv går i ring.

Men når det er sagt, at det en roman, der får mine varmeste anbefalinger!

“Man siger, at brændt barn skyr ilden, men min erfaring er, at brændte børn bliver pyromaner.”

Maria Kjos Fonn, Kinderwhore, April 2019, 253 sider, Forlaget Turbine, På dansk ved Mette Stepnicka.