Hold nu helt op for en fantastisk rejse jeg har været på sammen med Sara Bouchets Susanne og hendes higen og søgen efter sandheden. Jeg har været så godt underholdt og læste Min mands elskerinde på en weekend, for jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig. Da jeg var færdig, kunne jeg mærke bogen sidde i mig, det er en af de læseoplevelser, der virkelig sætter masser af tanker i gang.

Hvad skal jeg starte med? Jeg kan fremhæve det dybe tænksomme plot. Jeg kan rose det fine sprog, hvor der er kælet for nuancerne. Jeg kan bifalde spændingselementerne, som holder lige til det sidste. Men mest af alt vil jeg betone den fabelagtige indføring i sindets krinkelkroge, som viser, hvordan fantasier kan blusse op, fakta kan fordampe og erindringer blive begravet. Det er intet mindre end fremragende! 

Hovedpersonen Susanne venter på sin mand Karl i Frankrig i deres nye hus, hvor de vil drive hotel. Hun er rejst i forvejen og han skal komme efter, når han har fået afsluttet de sidste ting på sit arbejde og lukket deres sommerhus af. Men han når aldrig frem. Han dør på færgen mellem Sjælland og Jylland, og det er et stort mysterium, for han havde intet at gøre på Sjælland. Han har gennem årene nogle gange været afsted i forbindelse med projekter på sit job, men der har Susanne altid vidst, at han skulle afsted. Karl har også altid besøgt deres fælles datter Laura, hendes mand og deres barn, når han var i København, og det har han ikke gjort denne gang. Ingen vidste at han var der, så hvad skulle han der?

Det spørgsmål bliver altoverskyggende for Susanne, specielt da hun opdager, at han havde sidste arbejdsdag, hvor han sagde farvel til kollegaerne om tirsdagen i stedet for om onsdagen, som han havde sagt til hende. Hvor har han været i det døgn? Og med hvem?

Vi følger Susanne i hendes store sorg, mens hun med de små spor hun har: en parkeringsbøde, en kvittering fra en kaffeautomat og en lille bid på en overvågningsvideo, forsøger at finde frem til sandheden om sin mand. I den proces er hun ved at støde sin datter fra sig, fordi Laura synes, at hendes mor går alt for vidt i mange situationer.

Susanne går måske for vidt, og helt sikkert over mange grænser i sit fokuserede detektivarbejde. Hun begår bl.a. indbrud for at følge sine spor, spor som måske er reelle, måske er et produkt af hendes fantasi. I sin søgen på, hvad der er sket, må hun også kigge indad på sig selv og sin rolle som ægtefælle og mor og på sine egne erindringer.

Sara Bouchet dvæler ved detaljer og giver sig tid til fordybelse i menneskelige relationer og reaktioner. Hun beskriver eminent godt, hvordan et menneske kan forestille sig alverden og alligevel ikke kunne forestille sig virkeligheden. Jeg kan på det kraftigste anbefale denne bog som både er spændende, hjertegribende og tankevækkende.

Sara Bouchet, Min mands elskerinde, Politikens Forlag, 404 sider, august 2019