I 2000 lærte vi ham at kende som den i starten lidt godtroende nye Christiansborg-journalist, der til sidst indså hvor kynisk et magtspil politik er og fik skovlen under den spindoktor, som havde brugt ham som marionetdukke. Nu er journalist Ulrik Torp fra Niels Krause-Kjærs filmatiserede bestseller ”Kongekabale” tilbage. Som arbejdsløs lettere desillusioneret journalist, der sendes i virksomhedspraktik på sin gamle arbejdsplads, dagbladet Demokraten.

Mens nye Christiansborg-journalister dækker valgkampen, så kommer Torp sammen med to praktikanter på sporet af en sammensværgelse af tidligere politikere og topembedsmænd, der bruger ulovlige metoder for at beskytte nationens interesser.

Krause-Kjær skriver fremragende og der er en elegant sarkastisk og galgenhumoristisk undertone og kommentar til dagens mediedanmark. Det er dog som om historien aldrig bliver rigtig spændende og dramatisk samt slutter alt for tidligt og alt for brat. Ærgerligt at Krause-Kjær ikke følger historien til ende, sådan som Jens Henrik Jensen gør i sin Oxen-serie, hvor en hemmelig sammensværgelse også er på tapetet.

Vi mangler de sidste 200 sider til at komme i mål på. Men det er nok her vi ser forskellen på den fuldtidsprofessionelle spændingsforfatter Jens Henrik Jensen og så den semiprofessionelle Niels Krause-Kjær. Eller også er der måske en efterfølger på vej. Det kunne man håbe. For Torp-figuren og plottet i Mørkeland er solidt og bør næsten bygges videre på. Men lad der ikke gå 19 år, ligesom sidst.

Niels Krause-Kjær: Mørkeland. Lindhardt og Ringhof, 2019. 299 sider.