Kan børn bo i en trailerpark i en bil i Florida? Kan man der få en god, tryg og kærlig opvækst? Og hvad er det der gør, at mennesker er nødsaget til at leve sådan et sted?

Fjortenårige Pearl bor på forsædet af en gammel bil i en trailerpark i netop Florida. Hendes unge mor Margot, der gravid stak af hjemmefra, bor på bagsædet. De er fattige, lever af mad der kan holde sig uden at være i køleskab, ryger cigaretter og er søde og noget naive i deres tillid til andre mennesker.

Men ubegavede er de ikke. Pearl hjælper ofte sin veninde med lektierne: “Jeg lavede næsten altid April Mays lektier. Hun havde ikke hoved til det, men hun var ikke dum. Jeg havde ikke noget imod det, fordi det var så nemt for mig, da min mor havde lært mig så mange ting, længe før jeg overhoveder begyndte i skole.” Selvom man er fattig kan man godt være kvik. Mulighederne for at bruge sit hoved til noget er bare ikke så store, sammenlignet med mennesker med penge.

Pearl er såmænd tilfreds med tilværelsen. Hun er glad for sin mor, hun er tryg ved sin lille verden trods stanken fra lossepladsen på den anden side af hegnet og hun holder af sin veninde April May. Men hendes liv bliver vendt på hovedet, da Eli Redmond kommer til byen. Han har gang i noget med den lokale præst og han viser alt for meget interesse for Pearls mor. Den lokale præst og Eli Redmond begynder at indsamle våben i kirken i forbindelse med deres projekt Giv-Gud-Dine-Våben. Men er det nu også i Guds navn, der samles våben ind?

Hvad er et våben i det hele taget? For nogle er det et mordvåben. For andre er det en handelsvare, der baner vejen ud af fattigdom. Er det monstro helt så sort / hvidt? Det er et af de spørgsmål, der forsøges besvaret i romanen.

I efteråret 2014 udkom på dansk Bønner for de bortførte, som var en gribende fortælling om pigen Ladydi og hendes liv i Guerrero-bjergene i Mexico, hvor livet er særdeles farligt. Jeg skrev blandt andet i min anmeldelse, at bogen var et af efterårets “must-read” med fine troværdige kvindeportrætter fra et miljø i en verden, jeg ikke kendte ret meget til.

Halvfems huller i himlen er også en god roman, men den rørte mig ikke i samme grad som Bønner for de bortførte gjorde og jeg tror at det skyldes, at jeg ikke hele vejen igennem fandt romanens begivenheder realistiske. Men kan du leve med det, får du en tankevækkende historie om venskab, fattigdom, kriminalitet, sammenhold og familie og det er svært ikke at sende et par tanker til de fattige danske familier der aktuelt bliver portrætteret i tv, der hele året rundt bor i campingvogne på danske campingpladser, fordi de oplever ikke at have andre muligheder.

Jennifer Clement, Halvfems huller i himlen, 259 sider, Maj 2019, På dansk ved Birgitte Steffen Nielsen.