Den bedrageridømte finansmand Klaus Riskær Pedersen kom på alles læber, da hans parti med samme navn fornylig blev erklæret opstillingsberettiget til Folketinget. I den anledning plukkede undertegnede Riskærs to bøger om sit fem år lange fængselsophold ned fra biblioteksreolen og læste på en aften, en nat og en formiddag.

De to bøger “Ankomsten” og “Afmagt” handler som nævnt begge om fængselsopholdet fra 2008 til 2013. Der er tale om en form for bind 1 og bind 2, som er skrevet henholdsvis efter mindre et år bag tremmer og i slutningen af opholdet. Derfor giver det mest mening at samle dem i én anmeldelse. Så det har vi gjort.

Bøgerne er ikke stor litteratur, men Riskær skriver underholdende og underfundigt krydret med gode observationer og betragtninger om livet bag tremmer. Derfor bladrer siderne mere eller mindre sig selv. For Riskær er hudløs ærlig og tager os med ind i celle 31 og med på udgang, hvor han må erkende, at man ikke kan have et normalt kærlighedsforhold, når man sidder bag tremmer i så lang tid.

Det er interessant at observere hvordan Riskær stadig har sit humør i behold i “Ankomsten”, men til gengæld tager os med ned i kulkælderen i “Afmagt”. Nok meget sigende for hvordan det er at sidde i fængsel. Riskær giver os desuden nogle gode beskrivelser af forskellige typer af indsatte, af systemets fejl og firkantede indretning samt af hvor svært det er at holde kontakt til omverdenen. Og så selvfølgelig af den ensomhed og afmagt, som et fængselsophold er forbundet med.

Klaus Riskær Pedersen: Ankomsten. Gyldendal, 2009. 224 sider.
Klaus Riskær Pedersen. Afmagt, Tiderne Skifter, 2013. 133 sider.